Del : SMS
Berlingske Business

Grønland siger ja til billige kinesere

Grønland
Arkiv. Foto:

Landstinget i Grønland ventes i dag at vedtage en særlov, der gør det muligt for udenlandske firmaer at ansætte tusiner af billige udenlandske arbejdere på gigantiske bygge- og anlægs­arbejder.

Artiklen fortsætter under annoncen

2012 vil blive et historisk og skelsættende år for Grønland. Baggrunden er, at der nu er enighed mellem det grønlandske landsstyre og Landstingets erhvervsudvalg om hoved­principperne i en kontroversiel særlov, som skal bane vejen for storindustri i Grønland.

Med loven åbner Grønland også for, at tusindvis af billige udenlandske arbejdere, fortrinsvis kinesere, sydkoreanere og østeuropæere, kan få arbejde hos udenlandske storentreprenører på gigantiske kinesisk og vestligt finansierede industri- og infra­strukturbyggerier i anlægsfasen.

Loven om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter ventes at blive endeligt vedtaget ved tredjebehandlingen i aften i Landstinget i Nuuk. Den historiske lov, der kan være med til at gøre Grønland til en ny industri­nation, har bred opbakning. Den kommer fra det venstreorientede Inuit Ataqatigiit og to borgerlige landsstyrepartier samt oppositionspartiet Atassut. Grønlands største oppositionsparti, Siumut, vil undlade at stemme med den begrundelse, at loven er hastet igennem.

For det britiske mineselskab London Mining, der har kinesiske storentreprenører og en af de største kinesiske banker i ryggen, og den amerikanske aluminiumsgigant, Alcoa, er en vedtagelse af loven en stor sejr. Dermed er det lykkedes selskaberne at få et af deres hovedkrav for at investere i Grønland igennem. De planlægger tilsammen at investere op mod 40 milliarder kr. i en gigantisk jernmine og en stor aluminiums­produktion. Alcoa og London Mining kræver at få adgang til at anvende udenlandske entreprenører med især billige kinesiske arbejdere for at reducere de høje arktiske anlægs­omkostninger. Argumentet er, at ellers kan projekterne ikke gennemføres.

Landstingets erhvervsudvalg er i en diger betænkning kommet med en række forslag og anbefalinger til revision og stramning af Landsstyrets oprindelige lovforslag, som landsstyret hele vejen igennem har imødekommet. Men det ændrer ikke på, at Landstinget med vedtagelse af loven i aften giver klart grønt lys til, at udenlandske arbejdere på bygge- og anlægsprojekter på over fem milliarder kr. stykket vil blive lønnet væsentligt lavere end grønlandske og danske arbejdere på projekterne.

Under det halve i lønningsposen

Bundlinjen er, at selv om en ufaglært grønlandsk arbejder og en kinesisk arbejder i samme projekt får samme grundløn, nemlig mindst 80,41 kroner i timen, så vil en kinesisk arbejder ende med at have under det halve i lønningsposen, nemlig små 35 kr. for en times arbejde.

Udvalget ønsker med en særskilt bekendtgørelse at gøre det til et krav, at en udenlandsk arbejdsgiver maksimalt kan fradrage 1.050 kr. om ugen pr. udenlandsk arbejder.

»Hvad de så vælger at kalde fradraget - fradrag for kost, logi, rejser eller arbejdstøj - er vi ligeglade med. Vi ønsker at få lagt en grænse. Vi vil undgå, at de udenlandske arbejderes løn bliver så meget udhulet, at de mister to tredjedele af deres løn,« siger udvalgsformand Naaja Nathanielsen.

Efter at have betalt grønlandsk personskat på 35 procent, og efter at arbejdsgiveren har trukket sit fradrag, har kinesiske arbejdere cirka 35 kr. for en times arbejde. Det viser beregninger, som bl.a. Grønlands Arbejdsgiver­forening har lavet.

Som et plaster på såret har de udenlandske arbejdere lov til at strejke og organisere sig hos fagforeninger i Grønland, arbejder­organisationen SIK. Og de grønlandske og danske arbejdere må ligeledes sympatistrejke med f.eks. kineserne.

Både fra grønlandsk og dansk side har der været kraftig kritik af forslaget til særloven. Kritikerne har bl.a. argumenteret med, at Grønland åbner for lavtbetalte kinesiske arbejdere på anlægsprojekter. Hvilket vil være lig med social dumping og til skade for både grønlandsk erhvervsliv og grønlandske arbejdstagere.

Storskalalovgivningen skal være en del af de rammevilkår, der skal sikre Grønlands konkurrencedygtighed, når Grønland skal kæmpe med andre lande om at tiltrække storindustri.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere