Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Finanstilsynet revser Saxo Bank

Banken får kritik på en lang række punkter og skal nu undersøges yderligere.

Saxo Bank har fået en række påbud fra Finanstilsynet efter at tilsynet har undersøgt banken. Undersøgelsen har ført til påbud om, at Saxo Bank bl.a. skal forbedre sine procedurer for investorbeskyttelse, og derudover skal der nu gennemføres en uvildig undersøgelse af Saxo Banks manuelt udførte handler.

Finanstilsynet oplyser også, at Saxo Bank har fået påbud om at styrke sine procedurer for forebyggelse af hvidvask, så de lever op til kravene i den finansielle lovgivning. - Saxo Bank tilbyder helt almindelige privatkunder at foretage meget komplekse og risikofyldte investeringer.

Den forretningsmodel indebærer en særlig forpligtelse til at oplyse kunderne om den risiko de løber, og her lever banken ikke op til lovens krav. Derfor har vi givet en række påbud, der skal sikre en bedre beskyttelse af kunderne, siger Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard.

På området for investorbeskyttelse har Saxo Bank blandt andet fået påbud om at oplyse kunderne bedre om risikoen ved de produkter, Saxo Bank udbyder, særligt valutahandel. Desuden har Saxo Bank fået påbud om ikke at gennemføre ordrer på for eksempel CFD’er eller valutahandel for privatkunder, inden banken har sikret sig, at kunden har tilstrækkelig viden og erfaring.

Endelig skal Saxo Bank sikre sig, at banken kun yder investeringsrådgivning til kunder, som har fået foretaget en test af deres individuelle forhold og risikoprofil - og at bankens rådgivning sker ud fra denne test. Finanstilsynet har også påbudt Saxo Bank, at der skal gennemføres en uvildig ekspertundersøgelse af, om bankens manuelt udførte handler sker i overensstemmelse med handelsbetingelserne og reglerne om "best execution".

Undersøgelsen skal være færdig 1. oktober 2010 og skal blandt andet vurdere, om der er hold i de anklager om ”front running, der er blevet rejst.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu