Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Deadline for OK-forhandlinger udsættes ikke

Dansk Arbejdsgiverforening afviser at udsætte deadline for at varsle konflikt, som LO-formand Harald Børsting ellers havde regnet med at aftale i dag ifølge lækket dokument. LO og DA opsiger overenskomsterne.

1 Kommentar

I sidste øjeblik har Dansk Arbejdsgiverforening valgt at trække et forslag om udsættelse af deadline for OK-forhandlingerne tilbage.

Ifølge et internt LO-dokument, som Berlingske Tidende har fået fat på, forklarede LO-formand Harald Børsting ellers sit politiske bagland, hvordan han ville udsætte datoen for varsling af konflikter fra den 12. til den 17. februar efter aftale med DA. Konflikten skulle efter aftale træde i kraft 1. Marts.

Parterne ville dermed købe sig mere tid til forhandlingerne, fordi de reelt ville kunne bruge hele weekenden og starten af næste uge med.

Men siden Harald Børsting fredag i sidste uge var til et møde med DAs ledelse, så har signalerne ændret sig fra arbejdsgiverne, som nu afviser at indgå en aftale, som de ellers selv havde foranlediget, forklarer Harald Børsting:

"Tanken var at lave en teknisk forenkling af varslerne, men det viste sig at være knap så enkelt. Det var en teknisk forenkling, som arbejdsgiverne havde taget initiativ til, men nu har de droppet det, og det er lige fint for os. Vores standpunkt har hele tiden været, at en eventuel konflikt skal kunne starte 1. Marts, uanset hvordan vi tilrettelægger varslingerne. Forhandlingsforløbet er derfor upåvirket, og nu kører vi videre efter den oprindelige plan," siger Harald Børsting.

Tiden begynder langsomt at løbe ud for overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked mellem medlemmerne af LO og DA, når det ikke lykkedes at udsætte fristen for varsling af konflikterne.

"Vi følger også den sædvanlige procedure fra de seneste 3 overenskomstforhandlinger og har i dag opsagt overenskomsterne på DA-området, så vi overholder den aftalte tidsfrist," siger Harald Børsting.

Dermed skal Dansk Industri og CO-Industri formentlig forhandle med strejkevarsler hængende over hovedet, når de mødes op til weekenden, fordi seneste deadline for at udsende dem er torsdag.

Det er dog ikke det samme som, at en konflikt er lige om hjørnet, da forligsmanden formentlig først skal forsøge at mægle mellem parterne, og han kan udsætte konflikten to gange i to uger.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Selvmål til LO

Man skal ikke være særlig kvik for at se at der ikke er mulighed for større omkostninger. Skuespil først, så noget strejke, som primært går ud over LO´s egne medlemmer. Børsting har altid bekæmpet fedterøvene - de der passede deres arbejde. Lønningerne skal nok ned indenfor mange områder - vi har krise og strammer LO den, flyttes mere produktion til udlandet så stik piben ind og fald til patten. Ønsker LO kamp så lad dem få det, de betaler selv.




Markedet lige nu