27. juni 2010, 10:01 – opdateret 27. juni 2010, 12:28

Uro, strejker og selvmord.

Kinesiske fabriksarbejdere har taget drastiske metoder i brug for at få mere i løn. Kravet støttes af den kinesiske regering, der har hævet mindstelønnen.

Uroen ulmer primært på asiatiskejede fabrikker i Kina. Senest har produktionen på Honda- og Toyota-fabrikker i det sydlige Kina været ramt, og udviklingen følges tæt af danske virksomheder med fabrikker i landet.

Endnu er ingen danskejede virksomheder tilsyneladende ramt af uroen.

A.P. Møller-Mærsk har produktion af containere på to fabrikker, og industrikoncernen Danfoss har fire fabrikker i Kina.

Personalechef på Maersk Container Industry Dongguan Ltd., Morten Høstrup, oplyser, at hans fabrik ikke har været ramt af strejker i to år.

- Det ser vi som et udslag af, at vores ansatte er tilfredse med arbejdsmiljøet, og at de allerede nu får en timeløn, som er højere end områdets gennemsnit. Tilfredsheden fremgår af vores seneste medarbejderundersøgelse, samt af, at vi igennem de seneste tre måneder har ansat cirka 800 medarbejdere på et tidspunkt, da der var mangel på arbejdskraft i områdets fabrikker, siger han.

Udviklingen følges dog nøje på containerfabrikken i det sydlige Kina.

- Vi er imidlertid helt bevidste om, at strejker i Kina har det med at brede sig. Vi følger derfor situationen tæt og er i konstant kontakt og dialog med fagforeningen på vores fabrik, siger Morten Høstrup.

Kommunikationsdirektør hos Danfoss Ole Daugbjerg siger, at koncernens fabrikker heller ikke har været ramt.

- Vi har fire fabrikker rundt om i Kina med i alt 4000 medarbejdere. Vi har ingen indikationer af utilfredshed blandt medarbejderne, men vi har heller aldrig kun betalt mindstelønnen. Vi er selvfølgelig opmærksomme på den nye tendens, siger Ole Daugbjerg.

De kinesiske medier har indgående beskæftiget sig med uroen blandt de ansatte på de udenlandskejede fabrikker. Det kalder Jens Eskelund fra A.P. Møller-Mærks kinesiske selskab for et positivt tegn.

- Det er helt åbenbart, at der er spændinger i det kinesiske samfund på grund af lavt lønniveau. Derfor er det et interessant og positivt modenhedstegn, at de kinesiske medier har rapporteret om strejkerne, blandt andet på Honda-fabrikkerne, og at myndighederne har valgt at hæve mindstelønnen, siger Jens Eskelund, chef for Public Affairs og PR i Maersk China Ltd.

Den kinesiske regering bakker op om fabriksarbejdernes krav om højere løn.

- I maj hævede regeringen mindstelønnen med mellem 10 procent i nogle områder af Guangdong-provisen til 28 procent i andre områder. Det vil være med til at højne levestandarden for de lavestlønnede kinesere, siger Jens Eskelund.

Professor ved Handelshøjskolen i København, Kjeld Erik Brødsgaard, er ikke overrasket over, at uroen er gået udenom danske virksomheder.

- Mange danske virksomheder betaler en forholdsvis høj løn på deres fabrikker i Kina i forhold til asiatiske og kinesiske fabrikker, siger Kjeld Erik Brødsgaard, der er leder af Handelshøjskolens Center for Asien Research.