Først ville direktøren ikke blande sig - men nu får medarbejderne i Cimber Sterling forbud mod at chikanere konkurrenterne. Det sker efter skandalen, hvor Cimber-ansatte har købt over 650 billetter hos Norwegian til en krone i falske navne. fx. Austin Powers og Anders And.
19. januar 2010, 11:06 – opdateret 19. januar 2010, 11:08
Medarbejderne hos Cimber Sterling får nu forbud mod at chikanere lavprisselskabet Norwegian, således som man ifølge medier har gjort. Det sker, efter at luftfartsselskabets chef tidligere over for RB-Børsen ikke ville give et sådant forbud.
Cimber Sterling-medarbejdere har opkøbt flere hundrede - muligvis flere tusinde - tilbudsbilletter til 1 kr. under falske navne med den hensigt at forhindre almindelige forbrugere i at rejse med Norwegian. Og nu har chefen indskærpet, at det ikke skal ske igen.
"Vi har sagt til medarbejderne, at de ikke må købe kampagnebilletter, som de ikke vil benytte, hos konkurrenter som Norwegian," siger Jacob Krogsgaard, administrerende direktør i Cimber Sterling, til netmediet epn.dk.
"Jeg synes det er forkert, at man køber kampagnebilleter, som man ikke har til hensigt at benytte," understreger han.
Den holdning er en kovending i forhold til tidligere, hvor Jacob Krogsgaard afviste at kritisere medarbejdernes chikane-indkøb.
I mellemtiden har han dog været i dialog med Cimber Sterlings bestyrelse, og sammen har de besluttet at iværksætte en intern analyse, af, hvad der er sket, skriver epn.dk.
"Men det er svært, hvis medarbejderne ikke vil sige, hvad de har gjort. Derfor opfordrer jeg Norwegian til at dele deres informationer med os, så vi kan få sagen opklaret," siger han.
Samtidig afviser han dog at fordømme medarbejdernes
Investorerne på fondsbørsen synes tilsyneladende ikke om det
farceagtige forløb omkring Cimber Sterling-ansattes storopkøb af
billige billetter hos konkurrenten Norwegian. I hvert fald sendes
aktien 4,69 pct. ned i handlen tirsdag formiddag til kurs 6,1.
Cimber-aktien blev børsnoteret i kurs 10 i starten af december, men
siden har kursen faldet - blandt andet på grund af en nedjustering.




























































