Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

AGF lammetæver Brøndby på børsen

Den seneste tids uro i Brøndby har ikke bare kastet klubben ud i krise, men også sendt aktien nedad. Nu er 1. divisionsklubben AGF mere værd end Brøndby på børsen.

Brøndby må se sig slået af en 1. divisionsklub. Denne gang ikke på banen, men på børsen, hvor værdien af de noterede AGF-aktier er på 137 mio. kr. mod Brøndbys 130 mio. kr.

Debat: Har Brøndby brug for en ny ledelse?

Selv hvis man kompenserer for både Brøndbys og AGFs unoterede A-aktier står klubberne næsten lige med en markedsværdi på rundt regnet 140 mio. kr. Det er den seneste uges uro, der akkurat sender Brøndby ned på niveau med De Hvide.

Med historien in mente er det opsigtsvækkende.

"Brøndby var den kun anden klub i verden, der gik på børsen i 1987. Klubben satte gang i en stime og blev rollemodel for AGF og Silkeborg, der fulgte efter i henholdsvis 1988 og 1989. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at AGF nu er på niveau med Brøndby," siger Emil Bergander, der er medforfatter til en ny bog om Superligaens økonomi "Spillet udenfor banen".

Mens AGF tilsyneladende har gjort rollemodellen kunsten efter, er den egentlige årsagssammenhæng dog, at det er Brøndby, der har fejlet.

"Der er ikke så meget tale om, at lærlingen har overgået mesteren, som at Brøndby er faldet bagud. Det er ikke fordi, AGF-aktien har været nogen stor succes. AGF har lavet ti kapitaltilførsler og planlægger endnu en, og det er meget usædvanligt, at man så mange gange kan komme og bede om flere penge," siger Emil Bergander.

Men til trods for AGFs ageren på børsen ligger aktien altså pænt, og AGF er langt fra den klub i Danmark, som har tabt flest af aktionærernes penge.

Brøndby var først til at professionalisere fodbold i Danmark, og børsnoteringen var et vigtigt middel til det mål.

Sportsligt ligger Brøndby også langt bedre end AGF, men forretningsmæssigt har Vestegns-klubben fejlet i flere omgange.

"Brøndby og AGF har brugt pengene forskelligt. Brøndby investerede efter børsnoteringen i Interbank og var tæt på at gå konkurs, og senest har klubben sat mange penge i deres stadion, der indtil videre ikke har været en god forretning. AGF har brugt penge på at gå ind i ejendomme og brede sig ud til andre sportsgrene. Men nu fokuserer AGF igen på fodbolden, og satser stort på at vende tilbage til Superligaen. Lønbudgettet er stadig som i Superligaen, og derfor er det helt afgørende, at det lykkes," siger Emil Bergander.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu