Del : SMS
Berlingske Business

Tøjindustriens midterfelt halter bagud

Man skal kigge godt på årets tabel, og særligt på Pandoras to milliarder kroner store overskud, for det får man ikke at se igen. Smykkekoncernen har for længst forskrækket aktiemarkedet med en kraftig nedjustering, og 2012-tallet vil overslagsmæssigt blive en halv til en hel milliard kroner mindre.

Det ændrer dog ikke på Pandoras placering i den absolutte top blandt danske beklædningsproducenter, selv om den tid er forbi, hvor Pandora solgte mere end Ecco.

Pandora er ikke alene om at have problemer i en branche, der i 2011 for alvor blev ramt af de vestlige forbrugeres tiltagende pessimisme. Internethandel og kroniske udsalg har slidt på både toplinjevækst og lønsomhed.

Mens branchens omsætningen voksede med 10 procent, hvilket er marginalt mere end det samlede Guld1000, faldt driftsresultatet med mere end en milliard til 5,7 milliarder kroner især drevet af negativ udvikling i en håndfuld virksomheder. Det viser en gennemgang af de to seneste årsregnskaber fra de 25 største danske producenter af tekstil og beklædning, taget fra Berlingske Business Magasinets Guld1000-liste, hvor Bestseller, Ecco Sko og Pandora er de dominerende aktører med tilsammen 60 procent af branchens omsætning.

Det er ikke engang sådan, som man ellers plejer at kunne konstatere i lavkonjunkturer, at det lønner sig at sælge billigere varer til mange mennesker. H&M har ganske vist igen haft et godt år, men selskabet bag kæderne Wagner og Tøjeksperten, PWT Holding, giver underskud, og det samme gør BTX Group – Brandtex med mere – hvilket dog skyldes en stor goodwillnedskrivning.

I alt har syv af brancheudsnittets 25 selskaber røde tal på bundlinjen, hvilket er fem mere end året forinden, og samme tendens gør sig gældende i driftsresultatet. Alligevel har branchen fortsat en flot afkastningsgrad på 16 procent, hvilket ligger langt over Guld1000s syv procent.

Køb adgang til nøgletalsrapporten med detaljerede nøgletalsberegninger og opdaterede kontaktoplysninger, herunder adresse, mail og telefon, på landets 25 største danske producenter af tekstil og beklædning. Rapporten kan købes forneden og leveres i et excelark med alle oplysninger, som downloades fra denne side.

Rapporten bygger på regnskaber (2010 og 2011) fra følgende virksomheder:

Bestseller, Ecco Sko, Pandora, IC Companys, H&M Hennes & Mauritz, BTX Group, Viking Life-Saving Equipment, PWT Holding, Jens Poulsen Holding, Shoe-D-Vision, Triumph International Textil, Ball, Scan-Hide, Mascot International, Hummel, Kvadrat Holding, Noa Noa, Kaufmann, Esprit Danmark, Bon'A Parte, Hugo Boss Nordic, Active Sportswear Int. Holding, Bent Fogh Povlsen (A-Tex), Pam Holding (Lindberg) og Kwintet Denmark.

Køb hele Guld1000

Ønsker du i stedet at købe hele Guld1000-analysen med detaljerede oplysninger på alle landets 1000 største virksomheder til 2998 kroner, så klik her.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere