Del : SMS
Berlingske Business

Kapitalfonde leverer uimponerende resultater

Det er en almindelig antagelse, at virksomheder, der forvaltes af kapitalfonde, klarer sig bedre end andre virksomheder.

En ny undersøgelse fra Berlingske Research af 40 investeringer i mellemstore virksomheder foretaget af kapitalfonde siden 2004 tegner imidlertid et mere broget billede.

Samlet set har de 40 investeringer i de sidste tre regnskabsår givet et afkast på godt to pct. af aktivmassen, hvilket ikke er specielt imponerende. Dog viser undersøgelsen også, at der er ekstremt store udsving.

Nogle virksomheder har givet kapitalfondene meget høje afkast – topvirksomheden Krøger, der fremstiller fugepistoler, præsterer et afkast på 61 pct af aktivmassen målt over de sidste tre år. Omvendt er der en række virksomheder, hvor det er gået rigtigt skidt. Det gælder eksempelvis virksomheden Reson, der beskæftiger sig med Sonarsystemer.

Spar tid på at researche på de enkelte selskaber. Det har vi gjort for dig.

Med denne analyse får du både et samlet overblik over selskabernes økonomiske tilstand, og du kan samtidig se de enkelte virksomheder og nemt sammenligne dem med hinanden.

Se desuden de brancheinddelte mini-analyser: IT, Energi, Medicin, Byggeri, Service, Handel, Design.

Analysen dannede baggrund for en række artikler, der er bragt i Business Innovation 28. februar. 2012. Der medfølger i alt tre siders artikler, herunder artiklen »Aktivt ejerskab giver svingende resultater«.

Materialet henvender sig til aktører, der har tilknytning til kapitalfonde samt underleverandører, interesseorganisationer, kapitalfondene eller andre særligt interesserede læsere.

Analysen er udarbejdet i februar 2012.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere