Del : SMS
Berlingske Business

Indtjeningsfest i IT-hostingbranchen

IT-Hosting er på vej til at blive en guldrandet forretning. Regnskaberne viser en branche i stor vækst. Driftsresultatet voksede med 25,8 % fra 2010 til 2011, mens årets resultat steg med imponerende 63,1 %. Set over hele analyseperioden (2009-2011) er driftsresultatet vokset med 39,4 %, mens årets resultat er steget med 40,9 %. Blot tre selskaber ud af analysens 36 virksomheder, havde røde tal på bundlinjen i 2011. Det viser en brancheanalyse lavet af Berlingske Research. På trods af, at man oplevede et fald i årets resultat fra 2009 til 2010, må man sige at det er meget imponerende vækstrater man har haft, især med henblik på den generelle økonomisk situation i samfundet.

De flotte resultater viser sig også i balancen, hvor egenkapitalen er steget med 17,9 % i seneste regnskabsår, og med 34,2 % i hele analyseperioden. Endvidere er egenkapital forrentningen steget med 3,9 procent point set over hele perioden, på trods af den store stigning i egenkapitalen.

Branchen klarer sig som helhed godt eksempelvis set i forhold til udviklingen i de 1.000 største danske virksomheder, taget fra Berlingskes Guld1000-analyse, og udmærker sig blandt andet med en afkastningsgrad, som er næsten dobbelt så høj.

Branchen er præget af to store aktører, TDC Hosting og EG, det tidligere EDB Gruppen, som tilsammen har en markedsandel på over 50%. Oog udviklingen i disse to selskaber, vil derfor som følge af deres størrelse, skinne særligt meget igennem i det samlede billede.

Virksomhederne, i analysen, tilbyder foruden IT-hosting, en lang række andre services beslægtet hermed, som rådgivning, databaseløsninger mm.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere