Del : SMS
Berlingske Business

Gourmetrestauranter kæmper med bundlinjen trods vækst

Den danske gourmetrestaurationsbranche oplevede nogle hårde år i kølvandet på finanskrisen. Denne udvikling begyndte at vende i 2013, hvilket ifølge eksperter tildels skyldes »Nomaeffekten« samt konceptet »nyt nordisk køkken«. Fra 2013 til 2014 steg bruttoresultatet for brancheudsnittet således seks procent.

Alligevel - trods de positive væksttendenser - kæmper mange restauranter stadig med røde bundlinjer. Det skyldes i høj grad problemer med at kontrollere omkostningerne, som er steget markant, Fra at have realiseret et resultat efter skat på 18,6 mio. kr. i 2013 er samme tal for brancheudsnittet i 2014 blot 9,6 mio. kr. Det svarer til et fald på 48 pct.

Det er især den gamle traditionsrestaurant Kong Hans Kælder, som med et negativt årsresultat efter skat på 4,4 mio. kr. trækker ned. Restauranten der i 2014 mistede sin Michelin-stjerne havde i regnskabsperioden 2014 lukket i 3,5 måneder på grund af omfattende renovering af lokalerne.

Brancheudsnittet er primært domineret af få store selskaber. De fem største selskaber i analysen udgør 50 pct. af udsnittet fordelt på aktivmasse. Ruths Hotel er analysens største med sine 19 pct. af udsnittet, mens det næststørste, Skovshoved Hotel udgør 13 pct. Det skal dog nævnes at begge selskaber, udover restaurationsdrift ligeledes har kro- og hoteldrift. De største selskaber, målt på aktivmasse, der udelukkende har restaurationsdrift er Noma, Kiin Kiin, Era Ora og Kong Hans Kælder.

2015 blev året hvor folkene bag Michelin-guiden for første gang rettede deres blik mod Danmarks næststørste by Århus. Her kunne tre restauranter – Gastronomé, Substans og Frederikshøj – efterfølgende melde sig ind i den eksklusive klub.

Det får du også med i analysen:

- Analyse af egenkapitalforrentning, soliditetsgrad og afkastningsgrad
- Nøgletalsoverblik
- Perspektivering til det generelle erhvervsliv

Køb analysen nedenfor og download den direkte fra siden.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere