Del : SMS
Berlingske Business

Fremgang i medicinalindustrien

Stigende omsætning, bedre driftsresultater og fremgang på bundlinjen.

Det er, hvad lægemiddelindustrien oplever ifølge branchens seneste regnskaber. Økonomien ser langt bedre ud i 2011 end de seneste to år for branchen som helhed, men Novo Nordisk er stadig i en klasse for sig.

Her kan du få adgang til en brancheanalyse af lægemiddelindustrien.

Analysen af lægemiddelindustrien omfatter 31 selskaber, som er udvalgt i samarbejde med Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder (LIF). Heriblandt er de tre toneangivende medicinalproducenter Novo Nordisk, Leo Pharma og H. Lundbeck. De resterende 28 selskaber er derimod danske datterselskaber af udenlandske lægemiddelvirksomheder. Dermed skal man være påpasselig med at sammenligne selskabernes regnskabsdata, idet Novo Nordisk, Leo Pharma og H. Lundbeck kun har en begrænset del af deres afsætning på det danske hjemmemarked, mens de resterende udenlandske datterselskaber er fokuseret på salg i Danmark. Således kan man med fordel opdele analysen i økonomiske nøgletal for henholdsvis de 28 og de 31 selskaber.

På trods af et øget pres på indtjeningen har de 28 selskaber med fokus på det danske marked præsteret en fremgang i såvel driftsresultatet som årets resultat på henholdsvis 412 og 423 millioner kroner, hvilket svarer til stigninger på 157 procent og 261 procent. Hvis man ser på selskabernes afkastningsgrad og forrentning af egenkapital ligger disse dog meget lavt på henholdsvis 2,5 procent og 6,7 procent i 2011, som er det bedste år, hvilket skal se i sammenhæng med investorerne kræver relativt høje afkast på de risikable investeringer på langsigtede og usikre forsknings- og udviklingsprojekter. Til sammenligning viser Berlingskes analyse af de 1.000 største virksomheder, Guld1000, en afkastningsgrad på 7 og mens giganten Novo Nordisk har en afkastningsgrad på hele 32,3 procent. Samtidig ses det, at aktivmassen er faldet med godt en milliard kroner fra 2009 til 2011 for de 28 selskaber svarende til et fald på næsten fire procent, hvilket kunne tyde på færre investeringer, som i forlængelse af de relativt lave afkast kan skyldes, at det er blevet sværere at finde risikovillig kapital.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere