Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Boligsituation endnu mere dyster

På trods af positive signaler fra boligmarkedet i de seneste dage viser de komplette tal fra Danmarks Statistisk, at det ser endnu sortere ud.

Mens Realkreditrådet opgør priserne i de bolighandler, der involverer realkreditbelåning, så viser Danmarks Statistik priserne i samtlige handler på det danske boligmarked.

Til gengæld kommer tallene fra Danmarks Statistik med en vis forsinkelse i forhold til tallene fra Realkreditrådet.

De netop offentliggjorte tal for boligpriserne fra Danmarks Statistik er dermed for årets første kvartal, og de sætter ifølge økonom Jakob Kongsgaard Olsson fra Realkredit Danmark en endnu tykkere streg under ”afmatning” som overskriften for situationen på det danske boligmarked.

”Tallene fra første kvartal 2008 er ikke alene værd at bide mærke i, fordi de fortæller en mere negativ historie om boligmarkedet end de to andre alternative boligprisstatistikker fra Realkreditrådet. Men også fordi ejendomsprisstatistikken fra Danmarks Statistik er den mest grundige af sin slags,” påpeger han.

Opgørelsen viser et viser et årligt prisfald på 1,9 procent for enfamiliehuse. Og til sammenligning faldt Realkreditrådets boligpriser kun med 0,4 procent i første kvartal.

For ejerlejligheder vedkommende faldt priserne i første kvartal med 9,3 procent sammenlignet med et fald på 8,7 procent i statistikken fra Realkreditrådet.

Ifølge Jakob Kongsgaard Olsson vil tallene påvirke husholdningernes humør og købelyst negativt, fordi danskerne har mange penge stående i mursten, som bliver mindre og mindre værd.

”Yderligere boligprisfald vil derfor virke dæmpende på den økonomiske aktivitet og understøtte den generelle afmatning, der bl.a. er drevet af stigende fødevarepriser kombineret med en årrække med rentestigninger,” vurderer han.

Ifølge Realkredit Danmarks analyse vil boligpriserne på parcel- og rækkehuse falde med 3 procent i både 2008 og 2009. Men situationen er en anden end under den seneste afmatning på boligmarkedet efter den såkaldte kartoffelkur i slutningen af 1980-erne med fald i priserne på omkring 20 procent på landsplan. Antallet af tvangsauktioner steg voldsomt til over 1.300 hver måned, da det var værst.

Så galt går det formentlig ikke denne gang, fordi danskernes økonomi generelt set er sund, og udviklingen i befolkningens sammensætning tyder på en relativ lav ledighed fremover.

 
Læs også:

Boligpriser under nyt pres

Boligpriserne stiger – om ti år

Prisfald stopper tidligst i 2010

Her er boligmarkedets sorte pletter

Realkredit: Boligmarked er på frysepunktet

Boligejere rammer renteloftet

Økonomer: Prisdyk på sommerhuse

 




Markedet lige nu