Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vismænds forslag en katastrofe for boligejere

For at skrabe penge sammen til skattelettelser på arbejdsindkomst foreslår de økonomiske vismænd skat på boliggevinster, mindre rentefradrag og en ophævelse af skattestoppet. Samtidig forventer de yderligere store prisfald.

Dansk Ejendomsmæglerforening er rystede over forslagene fra Det Økonomiske Råds formandskab, også kaldet Vismændene:

”Det vil være en katastrofe for boligmarkedet. Priserne vil falde hurtigere, og endnu færre boliger vil blive solgt. Det er med andre ord en meget giftig cocktail af forslag, de kommer med," siger vicedirektør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Thomas Torp.

Han mener, at boligmarkedet har brug for ro. Og vismændene skaber netop det modsatte – altså uro.

I rapporten skriver vismændene, at det ikke finder det hensigtsmæssigt at indføre skat på de realiserede boliggevinster, ophæve skattestoppet og reducere rentefradraget på én gang, ligesom det ikke skal være lige nu.

”Men alene det, at de foreslår sådan noget, giver uro. Det er i sig selv skadeligt for de mange boligejere, som sidder rundt om i landet og har svært ved at sælge deres bolig, siger Thomas Torp.

Venter fortsat store prisfald

Fremtiden ser fortsat dyster ud for de danske boligejere, mener de økonomiske vismænd. De forventer, at boligpriserne i løbet af de næste fire år vil falde med yderligere 20 procent. Det vil medføre, at boligpriserne som landsgennemsnit kommer ned på niveauet fra 2005, altså før boligpriserne tog det seneste store hop.

Sammenlignet med den sidste krise i 1980erne, er der nu flere variable lån. Det er med til at gøre fremtidsudsigterne usikre og boligmarkedet ekstra udsat under recessionen, som vismændene mener vil fortsætte to år endnu. Vismændene skriver, at boligmarkedet sandsynligvis har været overvurderet, og derfor er det vanskeligt at fastslå størrelsen af overpriserne.

Læs også: Antallet af topskatteydere eksploderer

 




Markedet lige nu