Del : SMS
Berlingske Business

Vismænd ser boligfesten ebbe ud

Home skilt
For første gang begynder toneangivende økonomer at sætte lukketid på den boligfest, der især er i gang i hovedstadsområdet og landets største byer Foto:

Mens boligfesten endnu ikke har bredt sig til alle egne af landet, kan de økonomiske vismænd allerede nu skimte det tidspunkt, hvor priserne begynder at falde igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

For første gang begynder toneangivende økonomer at sætte lukketid på den boligfest, der især er i gang i hovedstadsområdet og landets største byer. Den har endnu ikke bredt sig til landets yderområder, men formandskabet i De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, har nu analyseret sig frem til det tidspunkt, hvor de reale boligpriser vil begynde at falde igen: 2020.

Årsagen vil være, at renten gradvist vil vende tilbage til normale niveauer, ligesom stigende priser indtil da vil have lokket så mange sælgere ud på markedet, at det sammen med de stigende renteudgifter vil være med til at presse priserne i minus.

I minus i 2020

Til gengæld forventer vismændene, at husprisene i de kommende par år vil stige hurtigere, end både de selv og de øvrige toneangivende økonomiske prognosemagere hidtil har forventet. For i år og næste år har vismændene næsten fordoblet deres samlede forventninger til prisstigningerne til 3,1 procent i 2014 og 3,4 procent i 2015. For 2016 forventer de uændret en stigning i de nominelle priser på 1,8 procent, og blandt andet den meget lave inflation i de kommende år er med til sørge for, at der også sker prisstigninger i reale priser.

Boligpris

Men netop målt i reale priser – altså i forhold til inflationen – krydser prisudviklingen ned i minus i 2020, lyder prognosen fra vismændene. Men prognoser på så langt sigt om faktorer som renter og boligpriser er usikre, påpeger flere økonomer.

»Det er klart, at i takt med, at renteniveauet kan forventes at blive normalt, så skal vi også indstille os på, at der vil komme år, hvor priserne på fast ejendom vil komme under pres. Jeg vil i den forbindelse faktisk ikke udelukke nominelle prisfald. I perioden fra 2016 til 2020 ventes en rentestigning på 2,4 procentpoint, og det kan godt give udfordringer på boligmarkedet. Men da renteskøn så langt frem i tid notorisk er usikre, så synes jeg dog, at man skal være påholdende med at råbe vagt i gevær,« lyder vurderingen fra cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

Ekstra opsparing

Chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann maner også til ro, inden boligejere går i salgstanker, inden priserne falder.

»Meget kan nå at ske inden da, og da vi før har set, at det er svært at spå om renten, bør boligejerne på nuværende tidspunkt tage den melding forholdsvis roligt,« mener hun.

Ifølge de realiserede handelspriser for september, som Berlingske Business via mæglernes portal Boligsiden har fået adgang til, steg huspriserne for hele landet fra september i fjor til september i år med 2,1 procent med de 0,2 procent i september måned alene.

Se Ritzau: Nu kan husejere snart forsikre deres boliglån. ARKIVFOTO: (Foto: Martin Ballund/Scanpix 2013)

Hovedstaden ligger stadig i spidsen med en stigning på 6 procent med Sjælland på andenpladsen og en stigning på 3,5 procent på et år.

Målt som den formue, boligejerne besidder, kan boligejerne ifølge en beregning fra Lise Nytoft Bergmann se frem til en solid ekstra opsparing hver måned.

»Får vismændene ret i deres nuværende prognose, så prisen på et gennemsnitligt hus vil stige fra 1.550.000 kroner ved indgangen af 2014 til 1.674.000 kroner ved udgangen af 2016, så betyder det, at en gennemsnitlig boligejer vil blive 124.000 kroner rigere på friværdi over de tre prognoseår,« konkluderer hun.

Prognosens stigning i huspriserne på 124.000 kroner over tre år svarer til, at boligejeren får en ekstra opsparing hver måned på 3.450 kroner, som selvfølgelig er bundet i ejendommens friværdi, medmindre den sælges eller belånes.

Artiklen fortsætter under billedet
Sådan-udvikler-boligformuer

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere