12. februar 2012, 08:00

Et mindre lyspunkt, mens danskerne fryser i vinterkulden. Sidste år var vejret så mildt, at danskerne i alt har kunnet spare 5,2 mia. kr. på deres varmeregninger. Eller lige over 2.000 kr. pr. familie. Regnestykket for i år kommer dog til at se knap så godt ud for privatøkonomi.

Det viser beregninger som BRFkredit har lavet for Business Søndag. BRF påpeger, at varmeregningen fylder ganske pænt op på de danske familiers budgetter, og derfor har udgifterne til at få varme i hjemmet en betydning for privatforbruget.

Beregningerne fra BRF viser, at et meget mildt 2011 lunede godt hos husholdningerne. I fyringssæsonen lå temperaturen et pænt stykke over gennemsnittet og resultatet er, at der pr. bolig blev sparet 2.200 kr. på varmeregningen. Gevinsten havde været endnu større, hvis ikke energipriserne sidste år var steget.

Oliepriserne steg i fjor 16 pct., mens gennemsnitsprisen på fjernvarme og naturgas voksede med henholdsvis 4,6 pct. og 1,8 pct.

»Varmeregningen udgør ca. 1.500 kr. om måneden for en almindelig familie. Det betyder, at denne regning udgør omkring 2,5 pct. af den samlede indkomst for en helt almindelig familie. Det er således en forholdsvis stor post, det kan være meget svært at regulere på,« siger cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund, der fremhæver, at når det bliver dyrere at få den rette temperatur i hjemmet, må der skæres på andet forbrug.

For de familier, der har lyst til at flytte og derfor skal ud på boligmarkedet, er det hellere ikke godt nyt, når energipriserne skyder i vejret.

»Det er svært at undvære varme. Varmeregningen indgår som en fast post, når vi laver boligbudgetter. En meget høj varmeregning betyder alt andet lige, at man skal have en større indkomst til at købe en given bolig. Vi kræver nemlig det samme rådighedsbeløb uanset størrelsen på varmeregningen. Sagt på en anden måde bevirker dét, at hvis et hus har et højt varmeforbrug, kan man betale mindre for den pågældende bolig,« siger Ulrikke Ekelund.

Dyrt med oliefyr

Hun er ikke i tvivl om, at mens varmeregningen var mere overkommelig for de danske familier sidste år, vil det modsatte være tilfældet for i år. Hvordan vejret bliver resten af året, er der naturligt ingen, som kan spå om.

Men varmeudgifterne vil vokse af primært to årsager.

For det første tyder meget på, at energipriserne fortsat vil kravle i vejret. Et vigtigt led i den sammenhæng er, hvordan det kommer til at gå med den internationale økonomi. Hvis fremgangen i USA fortsætter, og Europa i et eller andet omfang ligeledes kommer med på vognen, vil det give en større efterspørgsel efter energi til produktion, og priserne vil blive presset op.

Det andet punkt er nye afgifter fra regeringen. Endnu er intet vedtaget, men regeringen barsler med en plan, som hedder »Vores energi«. Den skal gøre, at Danmark helt bliver omstillet til vedvarende energi i løbet af nogle år. De såkaldte fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas bliver pålagt afgifter.

Ulrikke Ekelund påpeger, at det har været fremme, at ekstraudgiften for parcelhuse med oliefyr kan komme op på mellem 6.000 kr. og 8.000 kr., mens regningen for fjernvarmekunder kun ser ud til at blive på omkring 2.000 kr. om året.

»Der er udsigt til stigende energiafgifter, hvorfor det må forventes at blive dyrere at opvarme boligen i 2012 sammenlignet med 2011, selv ved uændret forbrug. Og  vedtages regeringens plan, vil der komme yderligere afgiftsstigninger,« siger Ulrikke Ekelund

Boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann er helt enig i analysen fra BRF. Højere energipriser og afgifter vil få indflydelse både for dem, der allerede er på boligmarkedet, og for dem, som er ved at købe deres første bolig.

»Når man køber den første ejerbolig, gør man det til den pris, man har råd til. Hvis afgifterne og energipriserne giver højere varmeregninger, vil førstegangskøberne skulle købe en bolig til en lavere værdi, og det vil trykke boligpriserne nedad,« siger Lise Nytoft Bergmann.

»De eksisterende boligejere vil mærke de højere afgifter og energipriser ved, at de skal have flere penge op af lommen hver måned, og samtidig vil friværdien blive lidt mindre hen ad vejen. Men friværdien er jo ’’luft’’, så mindre friværdi vil først betyde noget, når huset skal sælges,« siger Lise Nytoft Bergmann, der i lighed med BRF understreger, at der er tale om en alt-andet-lige betragtning.
 
Eksempelvis en ny skattereform vil få langt større betydning for boligmarkedet end de højere afgifter, regeringen har lagt op til.