Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Utålmodige sælgere udskifter mægleren

I et underdrejet boligmarked er sælgerne begyndt at shoppe rundt blandt ejendomsmæglerne. Skiftet ledsages som oftest af et fald i prisen.

Det slagne boligmarked får mange boligsælgere til at miste tålmodigheden med ejendomsmægleren og forsøger sig i stedet hos en konkurrerende mægler. Det viser nye tal fra den uafhængige boligportal Boliga.dk.

Det er især de danske villaejere, som giver ejendomsmægleren kort line. Her har lidt mere end hver tiende valgt at prøve lykken hos en anden ejendomsmægler, mens 7,4 procent af ejerlejlighedssælgere har mistet utålmodigheden med deres mægler.

Tallene fra Boliga.dk viser også, at et mæglerskifte i langt de fleste tilfælde ledsages af et fald i prisen, og i denne sammenhæng er det ejerlejlighederne, der ligger helt i top, idet 86,3 procent af denne type boliger oplever en prissænkning, når den nye mægler kommer ind over salget.

Blandt de største mæglerkæder i Danmark er det DanBolig, som har den største afgang blandt kunderne, mens Realmæglerne på det område er den kæde, som er bedst til at holde på boligsælgerne.

/ritzau/

 




Markedet lige nu