Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Usikkerhed om skat på udenlandske ferieboliger

Total forvirring præger danskere, der ejer ferieboliger i udlandet. En EU-dom fra 17. januar i år gør praksis om opkrævning af ejendomsværdiskat af udenlandske sommerhuse ulovlig. Det skriver dagbladet Børsen.

Men Skat fortsætter ufortrødent deres kampagne for at få flere danskere til at angive, at de ejer en feriebolig i udlandet. Skats iver på området har være medvirkende til, at indtægter fra ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme er mere end femdoblet på fem år. I 2006 var indtægten 37 mio. kr.

 

»Sådan som lovgivningen har været og stadigvæk er, så er der pligt til at selvangive, at man har en bolig i udlandet. Det, som dommen berører, er beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme. Og så længe vi ikke præcis ved, hvad resultatet bliver af den undersøgelse, der er i gang, så fortsætter vi efter den eksisterende lovgivning,« siger kontorchef i Skat, Susanne Reinholdt.

Hun understreger, at det i øjeblikket er vejledningsinitiativer, som stadig kører op imod selvangivelsen - så man husker at selvangive sin udenlandske ejendom.

Hun påpeger, at man i Danmark betaler ejendomsværdiskat på baggrund af en 2001 eller 2002-vurdering. I udlandet er det handelsværdien, der beregnes ud fra.

»Det er den afgørende forskel i beregningsgrundlaget, og som man åbenbart via dommen kan sætte spøgsmålstegn ved,« siger Susanne Reinholdt til Børsen.

 




Markedet lige nu