Berlingske Business

Tvangsauktion: Så meget blev der budt på Danmarks dyreste hus

rosenlund

Når et palæ ligger på strandvejen i Vedbæk direkte til havet, kvadratmeterne tæller mere end 1.200, og det i øvrigt tidligere har kunnet bryste sig af at være Danmarks dyrest udbudte hus, så må der blive budt høje millionbeløb, når det går på tvang.

Artiklen fortsætter under annoncen

33 millioner kr. er mange penge for en ejendom. Det kan de fleste nok blive enige om ganske hurtigt.

Men når matriklen ligger på strandvejen i Vedbæk direkte til havet, kvadratmeterne tæller mere end 1.200, og det i øvrigt tidligere har kunnet bryste sig af at være Danmarks dyrest udbudte hus, kan det høje millionbeløb hurtigt blegne.

De 33 millioner kr. er nemlig, hvad der blev budt, da Danmarks  dyrest udbudte ejendom, Rosenlund, første gang blev behandlet på tvangsauktion i slutningen af april, skriver boligsiden Boliga.

13BUSTOSCANA-132134.jpg

Tidligere har ejendommen været udbudt til salg med en prismærkat på hele 120 millioner kr., senest hed prisen, som sælger forsøgte at få for ejendommen dog "bare" 100 millioner kr.

Priser, der omgående ville kunne have indbragt luksushuset en rekordplacering helt i toppen af listen over landets vildeste hushandler.

Men selvom 33 millioner kr. er nok til at få de flestes bankrådgivere til at gnide sig i øjnene og grine utopisk, så placerer det blot højdespringer-villaen på en andenplads over årets dyreste villa-handler.

Michael Laudrup og fruen Siw Laudrup kunne nemlig tidligere på året fejre, at deres strandvejs-hjem lidt længere oppe af strandvejen var blevet solgt til 34 millioner kr.

11BUSFor-ldrek-b-203127.jpg

Stadig mulighed for rekord

Ejendommen skal dog - som mange andre tvangsauktionerede ejendomme - endnu en gang under hammeren på det, som fogedretten kalder 2. auktion.

Denne afholdes ifølge sitet itvang.dk, der annoncerer begærede tvangsauktioner, den 31. maj ved Retten i Lyngby.

Her har interesserede købere med pengepungen i orden atter mulighed for at byde på villa-kolossen.

Kongen af strandvejen

Ejendommen var i en tid beboet af selveste Kongen af Strandvejen, milliardæren Stig Husted Andersen, der ejede flere ekstravagante ejendomme rundt i landet.

01BUSFritidshus-195212.jpg

Boet efter Husted-Andersen solgte ifølge Boliga ejendommen med den over 12.000 kvadratmeter store grund til et investeringsselskab, der kom med en plan om at tilføre nyt liv til matriklen.

Det blev i form af muligheden for at opføre fire moderne arkitekttegnede villaer på grunden, der ligger cirka 25 minutters kørsel fra København på en grund direkte ud til Øresund.

En udstykning man angiveligt kunne købe sig fri af, men som kommunen i en lokalplan for matriklen har godkendt.

På anden tvangsauktion bliver det derfor - ligesom på den første auktion - muligt både at byde på én af matriklerne særskilt eller samlet på hele grunden.

Buddene eller buddet, der i sidste ende indbringer mest til panthaverne, vinder tvangsauktionen.

Se og læs mere om ejendommen og tvangsauktionen her

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen