Del : SMS
Berlingske Business

Trængte boligejere får ingen hjælp af borgmestre

Grundskyld_Business
Langt de fleste bogmestre forventer en uændret grundskyldspromille frem mod 2017. Foto:

Langt hovedparten af borgmestrene i 43 kommuner, som Berlingske har talt med, vil holde grundskyldspromillen uændret de kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betyder, at grundskylden vil stige markant især i hovedstadsområdet, fordi grundvurderingerne er blevet opskrevet. 

Selv om grundskyldens himmelflugt presser mange af hovedstadsområdets husejere hårdt på tegnebogen, skal boligejerne ikke forvente nogen hjælp fra kommunerne. Langt de fleste borgmestre over hele landet vil nemlig fastholde grundskyldspromillen og dermed lade grundskylden fortsætte med at stige kraftigt i kroner og øre de kommende år.

Berlingske Research har talt med 43 borgmestre om deres forventninger til grundskyldssatsen. Heraf forventer 33 en uændret sats i denne kommunale valgperiode frem til 2017. Seks borgmestre forventer en lille sænkning på under to promillepoint i løbet af valgperioden, mens kun en enkelt borgmester venter et fald i grundskyldssatsen på mindst to promillepoint.

Hermed er der lagt op til et stort hop i grundskylden for boligejerne særligt i hovedstadsområdet, hvor Skat allerede har løftet grundvurderingerne kraftigt. I Frederiksberg Kommune, der har Danmarks højeste boligskatter, vil grundskylden for en gennemsnitlig villa på 140 kvadratmeter komme op på over 100.000 kr. om året, når de aktuelle stigninger i grundvurderingerne over en årrække bliver fuldt indfaset.

Staten bør overveje nye modeller

Mange kommunalpolitikere har ellers udtrykt dyb bekymring over den stigende grundskyld, der under kommunalvalgkampen i november sidste år var et hedt emne. Men de fleste borgmestre – især i områder med stigende grundværdier – mener, at det hovedsageligt er statens ansvar. Det skyldes, at de voksende indtægter fra grundskylden i praksis ryger videre til staten, fordi staten – uanset hvad – sænker den enkelte kommunes bloktilskud, når grundværdierne stiger.

»Det, som vi råbte op om i kommunerne, var, at staten skulle forholde sig til problemet. Nogle stemmer i debatten siger, at vi bare kan regulere grundskyldspromillen markant ned og dermed sørge for, at boligejerne ikke skal betale mere, selv om grundværdierne stiger. Men det er ikke os, men derimod Skat, der fastsætter værdierne af grundene,« siger Køges borgmester, Flemming Christensen (K), der ikke har fundet finansiering til at sænke grundskyldspromillen.

»Det er staten, der scorer gevinsten ved den stigende grundskyld, og det er staten, der bør gribe ind. Samtidig ligger vores grundskyldssats (på 21,75 promille, red.) i den meget lave ende,« siger han.

I Lejre kalder borgmester Mette Touborg (SF) den stigende grundskyld for en »betydelig udfordring for mange husejere«. Alligevel har hun – ligesom de fleste af hendes borgmesterkolleger – ikke aktuelle planer om at sænke grundskyldssatsen. I stedet har kommunen kalkuleret med en mindre skatte­lettelse på indkomstskatten.

»Det vil i praksis være en stor belastning for de kommunale budgetter, hvis man skal undgå, at grundskylden stiger i kroner og øre. Jeg har ikke den præcise løsningsmodel. Men uanset hvad står det klart, at staten også har et stort ansvar og bør overveje nye modeller,« siger Mette Touborg.

Selv om de fleste borgmestre i hovedstadsområdet afviser, at der er økonomi til at sænke grundskyldssatsen, er det dog lykkedes enkelte steder. Mest markant i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor et bredt flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at sænke grundskylden med 0,5 promille om året over de næste fire år.

Berlingske Business satte massivt fokus på grundskylden op til kommunalvalget sidste år, hvor stribevis af politikere i hovedstadsområdet kom med voldsomme udfald mod modellen, hvor kommunerne straffes over udlignings- og tilskudssystemet, når kommunernes grundværdier stiger.

Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), kaldte den kommunale udligning og den stigende grundskyld for »vanvittig lovgivning«, mens Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), betegnede det som »helt utilstedeligt og ude af proportioner«.

Kommunalbestyrelsens problem

Regeringen har flere gange afvist at gribe ind over for den stigende grundskyld, og Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup mener, at det er en diskussion for kommunalbestyrelserne – og ikke Christiansborg.

»Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter grundskyldspromillen hvert år. Derfor er det kommunalbestyrelsen, der må forholde sig til den stigende grundskyld,« siger han.

Men det er i praksis ikke kommunerne selv, der får glæde af den stigende grundskyld. Er det ikke et argument for at ændre det kommunale tilskuds- og udligningssystem, så kommuner med stigende grundvurderinger får bedre mulighed for at holde grundskylden i ro?

»Det er jeg bestemt ikke enig i. Hvis grundskylden ikke blev udlignet, ville en række kommuner – ikke mindst kommunerne nord for København – kunne sænke skatten, mens land- og yderkommunerne måtte forhøje skatten yderligere. Der ville med andre ord være tale om en omfordeling til fordel for de områder, hvor borgerne har høje indtægter, og til ulempe for de områder, hvor borgerne har lave indtægter,« siger Simon Kollerup.

Venstre på Christiansborg har ligeledes afvist at udstede nogen form for løfter om grundskylden efter et valg, ligesom partiet blankt har afvist hovedstadskommunernes ønske om at skille indtægterne fra grundskylden fra udligningssystemet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere