Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Sol og sommer:

Ti sydfranske ferieboliger under en million

Ti franske ferieboliger med prislapper på op til en million kroner.

Køb af en feriebolig i Frankrig er ofte økonomisk krydret af, at ældre ofte sælger deres bolig til en forholdsvis lav pris samt en livrente til sælger - altså en årlig ydelse til sælgeren resten af dennes liv.
Det er også tilfældet for nogle af disse boliger.
 Kilde: French-property.com

633.250 kr.
Fayance
I den idylliske provencalske by Fayance ligger dette hus med stor stue, to badeværelser tre soveværelser og 130 m2 terrasse . Ifølge mægler er markedsværdien af huset 300.000 €, men det sælges billigt med den finurlighed, at køber skriver under på, at betale den 78-årige kvinde, der sælger huset 650 € om måneden resten af hendes liv.

659.325 kr.
Vence
I byen Vence med den berømte kirke, hvor Matisse har lavet glasmosaikkerne, ligger denne 17 m2 etværelses lejlighed. Lejligheden har balkon, tekøkken og mulighed for parkering i parkeringshus. Ifølge mægler er lejligheden nyrenoveret.

707.750 kr.
Le Cannet
Lejlighed på tredje sal med dobbeltstue, fordelingsgang, fuldt ekviperet køkken, to badeværelser og to soveværelser.  Le Cannet ligger lidt nord for Cannes. Ved køb af lejligheden binder man sig til, at betale 838 € om måneden til sælger, der er en 87 årig kvinde, resten af hendes liv.

745.000 kr.
Antibes
Kun 200 meter fra middelhavskysten ligger denne 85 m2 store lejlighed. Lejligheden har to badeværelser, to soveværelser, hvoraf det ene har direkte udgang til terrasse, fuldt ekviperet køkken, garage og vinkælder. Der er fælles swimmingpool og tennisbane i ejerforeningen.
I dette tilfælde oplyser mægler, at lejligheden har en markedsværdi på 350.000 €, men sælges billigt mod en privat pensionsordning med sælgerne, der er henholdsvis 81 og 78 år. Her vil prisen være 1100 € om måneden resten af sælgeres liv.

819.500 kr.
Vence
Denne lejlighed i Vence, der ligger ca. 20 km fra Nice, har et beboelsesareal på 31 m2. Den ligger i en historisk kampestensbygning fra 1670. I lejligheden er der badeværelse med badekar og køkken med bar.

819.500 kr.
Le Lavandou
19 m2 lejlighed med 5 m2 udeområde. Tæt på St. Tropez. Gode muligheder for vandsport og fiskeri, skriver mægler. Ikke langt fra både lufthavnen i Toulon og Marseilles.

819.500 kr.
Nice
19 m2 lejlighed med 5 m2 udeområde. Tæt på St. Tropez. Gode muligheder for vandsport og fiskeri, skriver mægler. Ikke langt fra både lufthavnen i Toulon og Marseilles.

983.400 kr.
Cannes

40 m2 studiolejlighed med balkon. Lejligheden ligger i filmbyen Cannes på tredje sal i  en billig ejerforening. Køkken og stue er adskilt af franske dobbeltdøre og det samme gælder mellem stuen og balkonen. Der hører kælderrum med til lejligheden.

990.850 kr.
Aups

I landsbyen Aups, der er kendt for sit vintertrøffelmarked ligger dette byhus på 80 m2. Huset har to soveværelser og er i det hele taget lige til at indtage, skriver mægler. Denne fortæller også, at der er en stor garage med til huset, men anbefaler alligevel køber i at investere i en Fiat 500, da adgangen til huset foregår af små veje.

1.035.550 kr.
Vence

Etværelses lejlighed i Vence på 33 m2. Ifølge mægler er der panoramaudsigt til havet fra den 10 m2 store balkonen. Ligger tæt på Vence centrum og middelalderby. Alt er, ifølge mægler, fuldstændig nyistandsat.

 




Markedet lige nu