Fra 1. maj bliver det for første gang nogensinde muligt a købe ejerlejligheder i Sverige. Det betyder blandt andet, at det bliver muligt at købe svenske lejligheder med henblik på videreudlejning.
27. april 2009, 14:10 – opdateret 2. november 2010, 13:55
Med 43 års forsinkelse – set med danske øjne – åbner Sverige 1. maj op for at man kan købe ejerlejligheder, som det kendes i Danmark. Dermed bliver det blandt andet muligt at købe lejligheder i Sverige med henblik på videreudlejning.
Hidtil har ejerlejligheder ganske enkelt ikke eksisteret i Sverige, hvor der kun har været lejelejligheder og hvad svenskerne kalder en ”bostadsrätt”, som i store træk minder om danske andelsboliger. En svensk bostadsrätt kan frit sælges og belånes, men blandt andet kræver det normalt altid ejendomsforeningens tilladelse før man kan videreudleje sin bolig, lige som man har et formuefællesskab med de øvrige foreningsmedlemmer der minder om det der findes for danske andelsboligejere.
Omvendt, så vil de nye ejerlejligheder lige som danske ejerlejligheder frit kunne udlejes. Dog skal de svenske regler om huslejebestemmelse overholdes, og det vil lige som i Danmark være et krav, at der stiftes en ejerforening, der står for ejendommens fællesarealer med videre.
Ifølge den svenske matrikelstyrelse, Läntmäteriet, er der allerede indsendt ansøgninger om ejerlejlghedsprojekter i blandt andet Malmø.
”Folk fra andre lande mener at det er naturligt at man ejer sin egen lejlighed. Man bliver i meget mindre grad økonomisk og retsligt afhængige af andre i huset sammenlignet med bostadsrätten. Det kan blive lidt trægt i begyndelsen på grund af finanskrisen, men jeg tror at dette vil blive mere og mere udbredt,” siger Agneta Ericsson, markedschef for Läntmäteriets division for boligbyggeri, til den svenske erhvervsavis Dagens Industri.
Selv om der allerede er indsendt ansøgninger om flere ejerlejlighedsprojekter, så vurderer flere af de store svenske entreprenører over for Dagens Industri, at finanskrisen og det pressede ejendomsmarked vil gøre, at interessen for at bygge nye ejerboliger nok i første omgang vil være behersket.
I Danmark blev der i 1966 åbnet op for at man kunne købe en lejlighed. De følgende år blev boligejendomme i stor stil udstykket i ejerlejligheder, men i løbet af 1970erne blev der i flere gange strammet voldsomt op på udstykningsreglerne, så det i dag i praksis kun er nybyggede og fredede ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder.
I 1975 fik andelsboligerne vind i sejlene, fordi det blev besluttet at boligejendomme over en vis størrelse skulle tilbydes lejerne ved salg, og de regler blev yderligere strammet i 1980.
I Norge blev ejerlejligheder først indført i 1983, mens man skal frem til 1987 for at finde den første ejerlejlighed i verdens kapitalhovedstad, New York City. I øvrigt er andelsboliger fortsat klart den dyreste og mest eftertragtede form for ejerbolig i New York, fordi stort set alle de gamle, velplacerede og eksklusive boligejendomme på Manhattan er andelsboliger, eller ”co-ops”, hvor nye andelshavere i øvrigt gås langt mere efter i sømmene end i eksempelvis Danmark og Sverige.
I London er en lang række af de mest eftertragtede og eksklusive boliger hverken ejer- eller andelsboliger, men derimod ”leaseholds”, der principielt set er lejelejligheder eller lejligheder opført på en lejet grund. Lejekontrakten løber imidlertid normalt for 99 år af gangen, og derfor sælges ”leaseholds” i praksis som om de var ejerlejligheder.
