Efterspørgslen stiger markant, mens udbuddet er stabilt. Alligevel anbefaler boligadvokat lejerne til at prutte huslejen ned.
14. august 2010, 07:01 – opdateret 2. november 2010, 15:16
Optimismen sniger sig langsomt ind på ejerboligmarkedet. Det gør det sværere at finde en attraktiv lejebolig. Tusinder af danskere, som er brændt inde med en ejerlejlighed, vejrer nemlig morgenluft og forsøger nu igen at få den solgt. Derfor trækker de lejligheden ud af lejeboligmarkedet, og det kan mærkes:
»Det er blevet noget sværere at finde en lejebolig. Der er flere, som søger, og udbuddet er stabilt,« siger administrerende direktør for Danmarks største lejeboligportal, boligportal.dk, Henrik Løvig.
Faktisk er efterspørgslen steget markant – fra 2008 til 09 med 28 procent alene i København og 24 procent på landsplan, mens den steg 24 procent i København fra 2009 og frem til i dag og 22 procent på landsplan i samme periode.
Det er ikke overraskende mindre og billige lejelejligheder, der er eftertragtede. Men de hænger ikke på træerne, og annoncerne når ofte kun at være på hjemmesiden i ganske få dage – måske timer.
Udlejer bruger ofte en udflytning til at sætte lejligheden i stand – det giver ham nemlig ret til at hæve huslejen. Derfor bliver det hele tiden færre og færre billige lejelejligheder i København.
»Det er stort set kun i historiebøgerne, man efterhånden kan finde de rigtig billige lejelejligheder i de større byer. For at få fat i sådan en skal man kende en, som kender en, der kender en, for de når ikke at blive annonceret,« siger ekspert i danskernes boligøkonomi, lektor Jens Lunde på Copenhagen Business School.
Den gennemsnitlige pris på en toværelses lejelejlighed i København på boligportal.dk er 7.279 kroner – et par tusinde kroner over landsgennemsnittet på 5.112 kroner.
En treværelses lejelighed koster gennemsnitlig 10.416 kroner i København mod 7.459 kroner på landsplan.
Fire værelser eller derover bliver i gennemsnit udbudt til 13.559 kroner i København på boligportal.dk og 9.933 kroner på landsplan.
Lejelejligheder opført før 1991 er i de fleste kommuner omfattet af boligreguleringsloven. Her kan udlejer ikke bare kræve en ublu husleje, da den skal afspejle ejerens omkostninger ved at have lejligheden. Hvis huslejen føles for høj, kan lejer altid klage til Lejernes LO, der kan føre sagen videre i huslejeankenævnet.
De almene lejeboliger vil ofte være en del billigere end lejeboliger på »det frie marked«. Huslejen på en almennyttig lejebolig fastsættes en gang om året, og det er ikke meningen, at udlejer – et alment boligselskab – skal tjene penge.
Det kan dog være meget svært at få fast i en af de billige og centralt beliggende almene lejligheder. Ofte har de heldige været skrevet op på ventelister i årevis, før de får nøglen til en sådan lejlighed udleveret.
Boligselskabernes Landsforening, der er interesse- og brancheorganisation for cirka 700 almene boligorganisationer med tilsammen mere end 545.000 boliger, oplyser, at det især er i det såkaldte udkantsdanmark, at boligforeningerne har ledige lejemål. Det kan eksempelvis være på Als, hvor Danfoss har nedlagt en række stillinger. På landsplan står i alt 3.000 almene lejelejligheder tomme.
Huslejen på det fri lejeboligmarked kan sagtens være til forhandling. På de dyre og måske knap så centralt beliggende lejligheder er det derfor bare med at lade krejlergenet træde frem:
»Der er fortsat meget at vælge imellem, og det åbner da op for, at man forsøger at få sænket lejen. Det kan jo være, at udlejeren hellere vil have lidt mindre ind hver måned end ingenting,« siger boligadvokat Henrik Høpner fra advokatkæden Advodan.
Han opfordrer også til at have øjnene med sig, før man sætter sin underskrift på en lejekontrakt. For ligesom det er dyrt at flytte, når man sælger en ejerbolig, kan det blive dyrt at fraflytte en lejebolig:
»Det er især vigtigt at være opmærksom på, hvordan fraflytningsprocessen er indrettet. Det er altid her, uenigheden med udlejer opstår. Derfor skal man sikre sig dokumentation for, hvordan boligen er ud, når man flytter ind,« siger Henrik Høpner.
Det er noget, man bør gør i alle tilfælde:
»Selv en nybygget bolig kan være fuld af byggesjusk. Der er der ingen vej uden om en gennemfotografering af boligen ned til mindste detalje. Billederne bør man sende til udlejer med en tekst om, hvad man ser på billederne. Og så skal man have en bekræftelse fra udlejer om, at det er rigtigt nok, at eksempelvis malerarbejdet bag cisternen på badeværelset ikke er afsluttet. For ellers kommer man til at betale for det, når man flytter ud,« siger Henrik Høpner.









































