Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Store fejlskud om boligpriser

Eksperterne rammer en del ved siden af, når de skal spå om fremtidens boligpriser.

Der er flimmer i krystalkuglen, når der laves prognoser og forventninger til prisudviklingen på boliger. De rammer normalt en hel del ved siden af, og det gælder både ejendomsbranchen og finansverdenen, der har interesser i at tegne et forgyldt billede. Men det gælder også mere uafhængige prognosemagere som Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, skriver dagbladet Børsen.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort analyse fra Boligøkonomisk Videncenter i Realdania, som Børsen Ejendomme har fået indblik i.

"Vores mål har ikke været at hænge nogen ud som dårligere end andre. De er alle sammen dårlige," siger seniorkonsulent Curt Liliegreen, Realdania, til Børsen.

De analyserede prognoser kommer fra blandt andre Danske Bank, Nordea, Realkredit Danmark, Det økonomiske Råd, Finansministeret og Nationalbanken. Over en bred kam er prognoseusikkerheden på 7,4 pct. over en periode på cirka et år. De dårlige skud gælder for både korte og lange prognoser.

"Det er voldsomt, og meget betænkeligt i forhold til for eksempel førstegangskøbere, der køber i tillid til prognoserne. De risikerer, at stå med et hus, hvor gælden overstiger salgsprisen, og der er belånt for optimistisk," siger Curt Liliegreen.

Lektor Jens Lunde fra Copenhagen Business School betegner muligheden for at forudse vendepunkterne i prisudviklingen som umulig. Til gengæld anser han de langvarige trends i enten op- eller nedadgående retning som ret forudsigelige i deres forløb, uden at det derfor er muligt at give særligt præcise gæt på den styrke, boligpriserne stiger eller falder med.
 

 




Markedet lige nu