18. august 2010, 07:53 – opdateret 2. november 2010, 15:16

Det mener repræsentanter for de faggrupper, som er blevet hårdest ramt af det digitale kaos. Professor i offentlig ret vurderer også, at rapporten kan støtte boligejernes sag, skriver Børsen.

»Der er en skarp kritik af måden projektet blev tilrettelagt, og det må være overordentligt interessant for dem, der kræver erstatning at se nærmere på det. Hvis kritikken står til troende, er det muligt, at man ikke har handlet ansvarligt, da man tilrettelagde projektet, og det er helt sikkert noget, man vil kunne inddrage i en retssag,« siger Søren H. Mørup, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.

Han forklarer, at for at få erstatning skal boligejerne kunne bevise, at justitsministeriet og domstolsstyrelsen handlede uforsvarligt, da de satte den digital tinglysning i kraft. Gik det galt, på trods af at de havde taget alle forholdsregler og gjort alt hvad de kunne, så er der ikke noget at komme efter. Men ifølge rigsrevisionens rapport var der enorme huller i planlægningen.

»Man kan sige sig selv, at der er en vis risiko forbundet med at gå fra et system til et andet, og så skal man handle på en forsvarlig måde, der tager hensyn til det, ellers kan man kræve erstatning. Rigsrevisionens kritik lyder umiddelbart meget voldsom,« siger Søren Mørup.

I foreningen for Danske Boligadvokater mener formand Jan Schøtt-Petersen, at rapporten fra Rigsrevisionen har styrket boligejernes sag markant. Foreningen har regnet sig frem til, at de private danske boligejere har tabt i omegnen af en mia. kr. på forsinkelser i tinglysningen, og hertil kommer tabet i erhvervssegmentet som også løber op i flere milliarder.

»Jeg mener bestemt, at boligejernes position er styrket efter rapporten er kommet,« siger Jan Schøtt-Petersen.

Hos Danske Advokater hæfter direktør Poul Mollerup sig også ved Rigsrevisionens konklusion om, at det er borgerne og virksomhederne, der har lidt under det digitale tinglysningsrod."Vi har længe peget på, at det har været et meget risikabelt projekt, og det har haft enorme konsekvenser ikke bare for vores egne medlemmer, men også for borgere og virksomheder generelt. Derfor mener vi også, at man bør finde en politisk løsning og dermed godtgøre de tab, som folk har lidt,« siger han.

Justitsminister Lars Barfoed (K) understreger, at man ikke »bare« kan vedtage at kompensere boligejerne for deres tab i forbindelse med ventetiden i den digitale tinglysning. Han vil dog ikke direkte vil kommentere muligheden for en politisk løsning, før konklusionen fra Kammeradvokaten foreligger.

»Vi afventer en juridisk vurdering, og før vi har den, kan vi ikke vurdere situationen. Jeg anerkender, at der er borgere, der har haft uacceptable ventetider, men spørgsmålet er om der er et erstatningsgrundlag, og det er det kammeradvokaten skal tage stilling til,« siger ministeren til Børsen.