Berlingske Business

Sportsstjerner, kendisser og kongelige: Her er boligportals mest viste boliger nogensinde

Billede
Fotobyline: Lützau

Ti boliger har formået at vække interesse i særlig høj grad. Boliga har her samlet de ti mest viste boliger siden lanceringen i 2007.

Artiklen fortsætter under annoncen

I disse dage er det ti år siden, boligsiden Boliga gik i luften. I den anledning har siden kigget nærmere på de mest hittende boligannoncer nogensinde.
Det er de boliger, der trækker besøgende til i en grad, som mange andre sælgere kun kan drømme om.

Mange tusinde har nemlig klikket sig ind for at se nærmere på boligerne, der alle har noget til fælles: For to af de vigtigste ingredienser, hvis man vil nå helt til tops på popularitetsskalaen, er et prisskilt med mange nuller og et kendt navn på skødet. Kan man dertil tilføje bare en duft/snert af den promp og pagt, der følger med en royal eller adelig titel, er man garanteret et boligsalg med maksimal bevågenhed.

Andelsbolig

Her er de ti mest viste boliger de seneste ti år

10. Niels Andersens Vej 60, 2900 Hellerup
Det celebre par Liam O’Connor og Christiane Schaumburg- Müller satte deres nu tidligere Hellerup-hjem til salg i november 2015.
Det var dog ikke svært for de to at finde en køber til huset, der var udbudt til knap 10 mio. kr..
Blot 61 dage nåede huset at være på markedet, inden de 272 kvadratmeter med blandt andet fire stuer, fem værelser og en stor have var solgt igen.

Antal visninger: 57.975

Se den gamle annonce her

9. Nybrovej 375, 2800 Lyngby
Prisen var sat højt, da ejendomsmæglerne Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard satte deres villa ud til Bagsværd Sø til salg.
Prisen begyndte på 68 mio. kr., men efter knap fire måneder måtte de to sande, at de var for optimistiske, og prisen blev sænket med 10 mio. kr.
Den endelige salgspris for villaen med navnet 'Tusculum' endte på 45.5 mio. kr.

Antal visninger: 60.319

Se den gamle annonce her

hus frb

8. Elmevej 4, 2950 Vedbæk
Den nu afgåede topchef fra Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, måtte acceptere et markant prisnedslag, da han solgte boligen.
Da han først satte sin luksusvilla i Vedbæk til salg, lød udbudsprisen således på 23 mio. kr., men i de følgende år måtte han justere prisen ned adskillige gange og sågar skifte ejendomsmægler, før en køber slog til og betalte 14,8 mio. kr

For de penge købte han sig adgang til over 400 kvadratmeter bolig og en parklignende grund på over 3000 kvadratmeter.

Antal visninger: 64.164

Se den gamle annonce her

7. Svanemøllevej 15, 2100 København Ø
Den tidligere prinsesse - nu grevinde - Alexandra satte i februar sit luksuriøse Østerbro-hjem til salg. Det var kun for en kort bemærkning, huset kunne smykke sig med et til-salg-skilt. Efter bare 55 dage var huset solgt for 23 mio. kr.
Huset byder på to etager med kælder og en udnyttet loftsetage indeholdende et stort køkken/alrum, to stuer en suite, en spisestue med udgang til overdækket terrasse samt en vinkælder.
Udendørs var der blandt andet en opholdsterrasse.

Antal visninger: 69.934

Se den gamle annonce her

Venstre vil ikke være med til at skrue på skattereglerne for f

6. Sandbjergvej 79, 2950 Vedbæk
Tidligere cykelrytter Rolf Sørensen satte i 2011 sin tolængede villa i Vedbæk til salg for 14,9 mio. kr. - en pris han selv måtte justere på, hvorfor den senest kendte udbudspris lød på knap 12 mio. kr.
Boligen er på 662 kvadratmeter og har blandt andet mellemstue/bibliotek, stor stue med brændeovn og glasparti, stort spisekøkken, TV-stue, gæsteværelse samt mellemgang med udgang til den store gårdsplads i ejendommen.
På 1.salen er der en stor balkon, et forældrebadeværelse, to sammenhængende børneværelser m.m.

Antal visninger: 74.759

Se den gamle annonce her

5. Emiliekildevej 19A, 2930 Klampenborg
Selvom man er søn af en dronning, kan man godt bo i en villa og ikke på et slot. Prins Joachims villa i Klampenborg er således højt placeret på listen over de mest viste boligannoncer nogensinde på Boliga.dk.
Prinsen og familien kan boltre sig på  ca. 600 kvadratmeter bolig og underetage. Indendørs er der blandt andet en hall med trappeløb til 1. sal, to stuer en suite med pejs og en stor spisestue i direkte forbindelse med køkken.
På de to øverste etager er der flere børneværelser og teenage-afdeling, mens kælderen byder på biograf, vinkælder og 'gun room' til opbevaring af jagtvåben. Udenfor er der etableret en swimmingpool.

Den kongelige familie betalte 34,5 mio. kr. for huset, som også var den dyrest handlede villa i 2014.

Antal visninger: 77.896

Se den gamle annonce her

Folketinget

4. Juelsvej 5, 4500 Nykøbing Sj.
Hvis væggene i dette sommerhus kunne tale, valgte de måske at skraldgrine i stedet. Det var nemlig her, Dirch Passer tilbragte sine stunder, når han skulle puste ud fra sit liv i film- og revyverdenen.
Den folkekære komiker stod selv for opførslen af sommerhuset i 1962, som i år 2011 blev sat til salg af en nyere ejer for 8 mio. kr.

Antal visninger: 88.918

Se den gamle annonce her

3. Hambros Allé 4, 2900 Hellerup
TV-darlingen og eks-baronessen Caroline Fleming erobrer andenpladsen over de mest viste boligannoncer nogensinde på Boliga.  Hun satte i december 2011 luksusvillaen på den eksklusive Hambros Allé i Hellerup til salg for den svimlende sum af 25 mio. kr.
Så nemt skulle det dog ikke gå. Hun måtte sænke prisen og acceptere yderligere afslag, før hun kunne glæde sig over en underskrevet købsaftale.

Antal visninger: 110.025

Se den gamle annonce her

2. Taarbæk Strandvej 24, 2930 Klampenborg
Kronprinsens nære ven Peter Warnøe blev sidste år rekordindehaver, da han solgte den dyreste villa i 2016 for 65 mio. kr.
Køberen Johan Schrøder var dog ikke den eneste, der var interesseret i vandkantsvillaen. Den er nemlig den næstmest viste annonce på Boliga siden 2007.
Villaen er på 454 kvadratmeter og indeholder ikke bare 10 værelser, men også en fitness- og spa-afdeling med både dampbad, koldtvandsbad, jacuzzi og sauna. Ligesom der er en pool ved vandkanten.

Antal visninger: 123.867

Se den gamle annonce her.

bolig

1. Hunderupvej 151B, 5230 Odense M
Håndboldstjernen Anja Andersen kunne i slutningen af året fejre et vellykket hussalg - der muligvis også havde været længe ventet. Det tog nemlig fire forsøg at sælge huset.
De mange annonceringer giver dog også samlet adgang til en førsteplads for håndboldbanens dronning.
Villaen ligger det eksklusive Hunderup-kvarter i Odense, og den er på 203 kvadratmeter. Der er et stort køkkenalrum, lounge-stue, otte værelser, flere badeværelser, bryggers og sågar et motionsrum.

Antal visninger: 136.858

Se den gamle annonce her.

*Statistikken viser antal visninger af annoncen på Boliga.dk - ikke antal klik til mægler. I  de tilfælde, hvor der har været flere annonceringer af boligen, er antallet af visninger lagt sammen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen