Del : SMS
Berlingske Business

Spar tusinder af kroner på varmen

fjernvarme
Der er ved at blive etableret fjernvarmerør på en byggeplads i Hørsholm. Rørene skal tilsluttes et fjernvarmeværk i Birkerød.

Titusindvis af parcelhusejere i Storkøbenhavn kan hoppe fra naturgas til fjernvarme og skære store lunser af varmeregningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tusinder af familier i hovedstadsregionen og landets større byer kan med fordel skrotte fyret i parcelhuset, villaen eller rækkehuset og skifte til fjernvarme, og det kan skære adskillige tusindlapper af varmeregningen, som er en af de store udgiftsposter på husholdningsbudgettet.

»Vi ser mange konverteringer til fjernvarme i øjeblikket, fordi det kan betale sig for husejerne,« siger direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Interesseorganisationen for godt 400 varmeselskaber har opgjort, at standardhuset på 130 kvadratmeter i 2011 havde en gennemsnitlig udgift til opvarmning på 13.070 kroner med fjernvarme, mens naturgas kostede 19.156 kroner. Olie løb op i hele 29.016 kroner.

Er huset større eller dårligere isoleret, er den årlige udgift - og dermed gevinsten ved at skifte - tilsvarende større. Og omvendt kan besparelsen være mindre, hvis boligen er knap så stor eller godt isoleret, eller hvis der er god gang i brændeovnen.

Udsving i priser

Prisen på naturgas og olie kan svinge meget, for eksempel ved uro i Mellemøsten. Fjernvarmeprisen er derimod mere stabil over tid, men varierer til gengæld lokalt.

I hovedstadsområdet og en del større provinsbyer har de fleste varmeselskaber stordriftsfordele og kun begrænsede varmetab i rørene, fordi bygningerne ligger tæt på hinanden.

I Rødovre slap standardfamilien sidste år med en varmeudgift på knap 8.000 kroner. I den billige ende lå ifølge Energistyrelsen også Frederiksberg med 10.700 kroner og Hvidovre med cirka 12.000 kroner.

Med Folketinget i ryggen

På landsplan vil politikerne gerne sende naturgasfyr og oliefyr på pension og i stedet udbrede fjernvarmen, hvor varmen produceres centralt - helst med biomasse og anden vedvarende energi.

Adskillige kommuner og lokale varmeselskaber er i fuld gang med at udbygge fjernvarmen, så mange flere boligejere får mulighed for at koble sig på. I øjeblikket er fjernvarmen blandt andet ved at blive rullet ud i Hellerup, det sydlige Gladsaxe, Høje-Taastrup, Birkerød, Køge, Roskilde og Værløse.

Gevinst i Gentofte

Gentofte Kommune vil frem til 2026 udbrede fjernvarmen til stort set alle boligområder og skønner, at besparelsen kan ligge på omkring 25 procent. Vestforbrænding, som leverer varme til blandt andet Ballerup og Herlev, anslår besparelsen til 10-15 procent.

Investeringerne afhænger af forholdene i boligen og af prisstrukturen i det lokale varmeselskab, som enten er ejet af kommunen eller af forbrugere.

Gentofte vurderer, at fjernvarmeinstallation og vvs-arbejde inde i husene - som typisk ikke er så små i dén kommune - kan beløbe sig til 30.000-60.000 kroner. Til gengæld er det normalt gratis at blive koblet på varmenettet.

Den største gevinst venter, hvis et aldersstegent naturgasfyr skal skrottes, så husejeren under alle omstændigheder skal investere enten i nyt fyr eller i fjernvarme.

»Står husejeren i Gentofte alligevel over for at udskifte sit fyr, er der ingen tvivl om, at fjernvarmen er mest attraktiv,« siger Ole Albæk Pedersen.

Han er direktør i HMN Naturgas med 240.000 gaskunder og repræsenterer dermed en af fjernvarmens største konkurrenter, men erkender, at fjernvarmen mange steder i Storkøbenhavn er billigere end naturgas. Hvis der fortsat er gode år i gasfyret, skal husejeren investere en del for at komme på fjernvarme, og det mindsker den årlige besparelse.

Strid om varmetal

I Gentofte har kommunen på sin hjemmeside opstillet en måler, hvor husejere kan indtaste sine data og se, hvor stor besparelse der lurer ved et skifte. Vestforbrænding bruger en anden model i arbejdet med at udbygge de eksisterende varmenet. Selskabet går efter boligblokke og andre storkunder, men tager gerne enfamilieshuse med, dér hvor varmerørene kommer forbi. Kunden betaler ét samlet beløb, fordi Vestforbrænding også står for vvs-arbejdet i boligen.

»Vi tager 12.000 kroner i tilslutningsomkostninger, men så er alt inkluderet,« siger teknik- og energichef Per Wulff.

Besparelserne afhænger også af, hvor effektivt det eksisterende gasfyr er, og Ole Albæk Pedersen fra HMN Naturgas mener, at fjernvarmekollegerne er lige kreative nok med regneark og lommeregnere.

»Nyere gasfyr er mere effektive end de forudsætninger, som bliver brugt. For en del boliger med moderne gasfyr kan det ikke betale sig at skifte. Vores selskab er stort set gældfrit om to år og kan sænke prisen, og de senere år har vi fået 2.000-3.000 nye kunder per år. Naturgassens marked bliver givet mindre de kommende år, men jeg tvivler på, at vi bliver helt udfaset.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere