3. september 2010, 20:19 – opdateret 2. november 2010, 15:20

Der kan være gode penge at spare for Danmarks mange boligejere, hvis de investerer i et solvarmeanlæg. Med en investering på typisk 55.000 kroner kan en familie spare 30 procent af deres årlige energiudgifter og 65 procent af udgifterne til varmt vand. Det betyder, at et solvarmeanlæg typisk vil give overskud efter ti år, men hvis energipriserne stiger fremover, kan det også ske langt før dette.

Hvis der installeres solvarme i forbindelse med, at man alligevel skal have udskiftet en gammel varmtvandsbeholder eller kedel, kan man også spare 15.000 kroner af de 55.000 kroner, og så yder staten også et tilskud på 25 procent af hele prisen.

Så umiddelbart lyder solvarme som en god idé, men på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)  siger professor Svend Svendsen, at der er bedre økonomi i at lave nemme former for isolering og eksempelvis isolere hulrum og lægge ekstra rockwool på loftet.

»Men der er god økonomi i at gøre begge dele, altså både isolere og købe eksempelvis solvarme, også hvis man skal låne penge til det. Mange ældre huse er man nødt til at gøre energimæssigt bedre. Ellers vil de ganske enkelt være vanskelige at sælge om 10 til 15 år, hvor energipriserne må forudses at være langt højere end i dag,« siger Svend Svendsen.

Han tilføjer, at boligejerne burde tænke lidt mere langsigtet, og ikke kun på, hvad de kan spare på varmebudgettet her og nu ved at lave en isolering eller købe et solvarmeanlæg.

»Det er langsigtet investering, som øger værdien af salgbarheden af ens bolig. Så det er en god idé at planlægge efter både at isolere og vælge energirigtige løsninger, når man alligevel skal udskifte eller renovere dele af boligen, og så også satse på eksempelvis sol- eller jordvarme,« siger professoren.

 
Solvarmeanlæg kan holde i 25 år

Thomas Engelborg, der er medlem af bestyrelsen for Dansk Solvarmeforening og administrerende direktør for firmaet Sonnenkraft, oplyser, at et typisk solvarmeanlæg til et almindeligt parcelhus kan give en besparelse på mellem 4.000 og 6.000 kroner om året.

»Jo mere energi man bruger, jo mere sparer man. Et solvarmeanlæg kan holde mindst 25 år, og energipriserne vil sandsynligvis være langt højere om ti år. Så en stor fordel ved solvarme er, at man får låst store dele af ens energiregning fast,« siger Thomas Engelborg.

En solfanger på bare fire til seks kvadratmeter er i dag stor nok til at forsyne en familie på fire personer med varmt vand og på den måde spare omkring 200 liter olie om året.

Der er mange gode ting at sige om solvarme, men der er også dårlige, hvis man spørger afdelingsleder Mette Hansen fra Dansk Fjernvarme.

»I boligområder, hvor der er fjernvarme, er det et stort problem, at folk i stigende omfang installerer sol- og jordvarme. Det betyder nemlig, at vi får en for stor produktion af varmt vand på landets fjernvarmeværker, og så skal man bruge penge og energi på et køle vandet ned igen. Man kan ikke bare lukke det varme vand ud i havet. Vi er også nødt til at have en stor kapacitet på vores værker, eftersom der er brug for varmen om vinteren,« siger Mette Hansen.

Hun peger også på, at mange fjernvarmeværker får energi fra forbrænding af affald, eller fra overskudsvarme fra store virksomheder. Den varme skal der være aftagere til, hvis man skal undgå spild.

»Skifter mange til andre former for opvarmning vil det i sidste ende betyde, at energiregningen vokser for de aftagere af fjernvarme, som ikke har sol- eller jordvarme. Miljøet tager samlet set også skade. Vi er allerede nu i den situation enkelte steder i landet.«

Mette Hansen peger dog også på, at der også er en del individuelle varmeanlæg, som tilsluttes fjernvarmeanlæg, og som modtager penge, når de producerer mere varme, end de selv kan bruge.

»De skaber mindre problemer,« siger hun.

Der findes allerede nu over 30.000 solvarmeanlæg i Danmark, og 2.500 nye anlæg kommer til om året. Mest udbredte form for solvarmeanlæg er brugsvandsanlæg, der producerer varmt vand til bad og opvask i boliger.

Brugsvandsanlægget tilsluttes sædvanligvis andre hovedopvarmningskilder, som tager over, hvis solen ikke kan opvarme brugsvandet tilstrækkeligt. I månederne maj til september vil et typisk brugsvandsanlæg kunne levere alt det varme vand, men det er nødvendigt at supplere anlægget med en anden energikilde for at kunne dække hele årets forbrug af varmt vand.

Cirka en tredjedel af alle solvarmeanlæg til enfamiliehuse i Danmark er såkaldte kombianlæg, der leverer varme både til brugsvandet og til rumopvarmning. Som regel er styringen af anlægget sådan, at der først tilføres varme til varmtvandsbeholderen, hvorefter den overskydende varme går til opvarmning af boligen.