Se de ti største prisfald på sommerhuse siden årsskiftet, efter priserne på sommerhuse tidligere har holdt godt stand i forhold til andre boligtyper.
26. januar 2009, 07:04 – opdateret 2. november 2010, 13:29
Foråret kan skimtes i horisonten, og med prisfald på op til 40 procent lader der til at være gået hul på prisbylden for de danske sommerhuse, der ellers ikke er faldet i pris i samme tempo som villaer og lejligheder.
Siden årsskiftet er 28 fritidsejendomme faldet med 20 procent og derover, mens flere end 100 sommerhuse er faldet med 13 procent og derover, viser tal fra boligsiden Boliga.
Tirsdag offentliggør Realkreditraadet sin statistik over handelspriserne på de ejendomme, der skiftede hænder i fjerde kvartal af 2008. Men her viser dinepenge.dk de 10 største fald i udbudsprisen på fritidshusesiden årsskiftet. Og det lader til, at sjællandske ejere er mest villige til gå ned i pris. De fleste af de fritidshuse, der er sat mest ned i pris, ligger på Sjælland.
De ti største prisfald
Rekordfaldet i år på 40 procent er foretaget på et fritidshus på 83 kvadratmeter på Vilhelmsvej i Gørlev. Dermed faldt prisen den 16. januar fra 2.495.000 kroner til 1.498.000.
Mægleren kalder huset indflytningsklart med et køkken opført i lyse elementer med alle hårde hvidevarer, stue med store vinduespartier samt en brændeovn. For de halvanden million får køberen 3 værelser, badeværelse med både sauna og spa samt to terrasser, hvoraf den ene er overdækket.
Prisfald 16.01.2009 2495000 1498000 -40%
Det næststørste prisfald på 39 procent er sket efter to foregående prisnedsættelser siden foråret 2008. Dermed er det 56 kvadratmeter store fritidshus på Mejsevænget 3 i Korsør faldet fra 695.000 kroner i foråret 2008 til 325.000 kroner i sidste uge. Huset er bygget i 1972 og er af den svenske type, "Västkust Stugan". Materialerne er træ og tegltag, og beliggenheden er præget af træer og buske med udsigt til skov og marker ved Frølunde Fed.
Prisfald 24-04-2008 695000 595000 -14%
Prisfald 22-08-2008 595000 535000 -10%
Prisfald 21-01-2009 535000 325000 -39%
Det tredjestørste prisfald er også sket i kølvandet af ikke færre end tre foregående prisnedsættelser siden sommeren 2008. Huset ligger i Helsingør på Julianelund 34, og der er tale om et fritidshus på 75 kvadratmeter. Der er en frist til at byde på huset til den 6. februar, og prisen er udtryk for mindstebud, huset kan sælges til.
Huset ligger i Teglstrup Hegn og dermed indenfor kort afstand af Helsingør. Efter tilbygning er der 85 kvadratmeter under tag, og det er isoleret som et helårshus. Huset kan overtages møbleret, og der hører carport og udhus til.
Prisfald 15-07-2008 1595000 1445000 -9%
Prisfald 13-09-2008 1445000 1195000 -17%
Prisfald 25-11-2008 1195000 1045000 -13%
Prisfald 06-01-2009 1045000 695000 -33%
I Strøby på Kystvejen er et fritidshus på 127 kvadratmeter også sat 33 procent ned i pris efter to forudgående prisfald. Huset ligger ud til vandet med filset mur og tag med cementtegl. Grunden er på 1143 kvadratmeter og der er fire værelser i huset, der er bygget i 1974.
Prisfald 12-07-2008 3845000 3545000 -8%
Prisfald 08-10-2008 3545000 2995000 -16%
Prisfald 07-01-2009 2995000 2000000 -33%
På Elvervænget 25 i Hundested er fritidshuset på 38 kvadratmeter faldet 29 procent i pris til 535.000 kroner for det lille bjælkehus af typen Jeppesen, der ligger i en haveforening. Det er bygget i 1980, og det indeholder tre rum. Ifølge mægleren er strand indenfor cykelafstand, ligesom flere lystbådehavne ligger inden for en overskuelig radius. Foruden prisen på huset skal der betales et månedligt kontingent til haveforeningen samt et depositum på knap 50.000 kroner.
Prisfald 11-01-2009 750000 535000 -29%
I Hedehusene er et fritidshus på 47 kvadratmeter faldet 28 procent i pris efter et forudgående prisfald på 17 procent i 2008. Huset ligger i Møllehøj i gåafstand til byen og offentlige transportmidler. Huset er bygget i 1979, og det indeholder tre værelser, nyere badeværelse samt stor stue med brændeovn og udgang til terrasse mod syd. Desuden hører der et isoleret anneks til huset.
Prisfald 12-07-2008 1195000 1049000 -12%
Prisfald 16-01-2009 1049000 750000 -28%
Det sjettestørste prisfald er på 26 procent og foretaget på ejendommen Sivsangervej 45 i Tikøb i Nordsjælland- et fritidshus på 77 kvadratmeter, der er bygget i 1978. Huset er på 77 kvadratmeter fordelt på fire værelser og en 700 kvadratmeter stor grund. Dertil komemr adgang til et grønt fællesareal.
Prisfald 17-01-2009 1495000 1100000 -26%
Det syvendestørste prisfald er det største jyske prisfald på listen. Det handler om et 66 kvadratmeter stort fritidshus på M. Christensens Vej i Løkkken. Det er bygget i 1980, og efter der er skåret en fjerdedel af prisen, koster det nu knap 400.000 kroner. Den treværelses bolig ligger ifølge mægleren indenfor gåafstand af både den nordjyske vestkysts strand og byen Løkken. Og da det ligger for enden af en blid vej, er der ikke megen trafik.
Prisfald 07-01-2009 525000 395000 -25%
I Hirtshals er der også skåret en fjerdedel af prisen på et fritidshus, som ligger på Rajen og kan byde på udsigt over Vesterhavet og såkaldt kig til Rubjerg Knude Fyr. Grunden skråner mod syd og er på 2758 kvadratmeter. Huset ligger på toppen af grunden og indeholder to værelser foruden en garage, der også indeholder et mindre værelse.
Prisfald 07-01-2009 3995000 2995000 -25%
I forbindelse med det tiende prisfald på topti-listen over fritidshuse i år er vi tilbage på Sjælland, hvor Strandkrogen 2 i Jægerspris er sat ned med næsten en fjerdedel. Der er tale om et fritidshus på 37 kvadratmeter med tre værelse, som er bygget i krigsårene i 1940. Huset ligger sammen med tre andre sommerhuse på stor fællesgrund lige ved den Isefjorden. På fællesgrunden på 1807 kvadratmeter råder hver husejer over et afskærmet stykke grund til have og terrasser.
Prisfald 13-01-2009 850000 650000 -24%









































