Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skilsmisser sælger huse

Når det handler om boligsalg, er der ifølge en ny undersøgelse altid to ting, der trodser økonomisk uro, nedadgående konjunkturer og andre hindringer: skilsmisser og børn.

En ny undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden EDC viser, at langt de fleste boligkøb sker på grund af skilsmisser og børn. Og da folk hverken holder op med at blive skilt eller få børn, vil der altid være huse at handle, selv om økonomien er gået i stå, skriver Metroexpress.

Hver syvende bolighandel skyldes ifølge EDC skilsmisser, hvor tallet for bare to år siden var hver tiende, og i det hele taget siger næsten 80 procent af alle bolighandlende, at årsagen er familieændringer. Derudover bliver vi ikke længere boende så længe det samme sted.

»Vi skifter bolig langt oftere end før i tiden. For byboere er det ikke unormalt at skifte ejerbolig op til fem gang i løbet af livet,« siger kommunikationschef i EDC, Jan Normann.

Omkring halvdelen af befolkningen bor i ejerbolig, og i gennemsnit har man tre forskellige ejerboliger i løbet af livet.

 




Markedet lige nu