Berlingske Business

Skatteminister angriber Frank Jensens boligpolitik

Mortens mareridt - 1
Overskrift
Morten Trolle og Julie Trier med deres børn Storm og Rosa har netop oplevet, at Københavns Kommune har nedskrevet værdien af deres bolig med 1, 2 millioner kroner. De er nu insolvente og stavnsbundne og har ikke råd til at flytte. Foto:
 
 

Betændt boligsag får skatteministeren til at gå skarpt i rette med Københavns Kommune, som han anklager for at holde andelsejere som »gidsler«. Find en anden løsning, lyder opfordringen.

Det var drømmen, der gik i opfyldelse.

Den gule andelsvilla med røde tagsten på Morbærvej i Københavns Nordvestkvarter var tænkt som startskuddet til det familieliv, som Morten Trolle og Julie Trier længe havde ledt efter fra deres lejlighed på Vesterbro. Med græs under børnenes fødder, jord under neglene og en trampolin i hjørnet af haven, var drømmen nu købt og betalt.

29BUSGroendalsvaenge-Ulrik-.jpg

De 2,4 millioner kroner, andelen kostede, var hovedsageligt lånt i banken. Men der var stadig luft til både familieudflugter i weekenderne, miniferier om sommeren og forbedringer for 600.000 kroner på boligen.

I dag er stemningen anderledes trykket.

Ved håndsoprækning besluttede Københavns Borgerrepræsentation sidste torsdag at nedskrive grundværdien af familiens andelsbolig med 1,2 millioner kroner.

Ifølge lektor ved CBS Jens Lunde, der i mange år har beskæftiget sig med blandt andet det danske ejendomsmarked, betyder det helt konkret, at Morten og Julie – hvis de skal undgå et milliontab – skal finde en køber, der vil give en million kroner mere for huset, end det på papiret er værd, hvis kommunen opretholder sin beslutning. Det er den situation, familien frygter:

»Vi har haft mange søvnløse nætter, og vi har grædt. Vi er insolvente til langt op over ørerne nu, og det familieliv, vi troede, vi havde købt og betalt os til, er nu taget fra os. Vi har ikke engang råd til at sælge,« siger Morten Trolle.

Kommunens beslutningen er en del af en større politisk aftale om at nedskrive grundværdien af hele Grøndalsvænge med i alt 400 millioner kroner. En beslutning der hviler på et ønske om flere billige boliger, men som nu får skatteminister Morten Østergaard (R) til at gå i rette med det socialdemokratisk ledede bystyre i Københavns Kommune.

»Der er tale om nogle borgere, som uforvarende er bragt i en urimelig situation, og jeg forstår ikke, at kommunen har fundet en løsning, hvor det er borgerne, som sidder tilbage med aben. Min grundholdning er, at dette er en klassisk sag om systemet mod borgerne, hvor det desværre ser ud til, at det er systemets perspektiv, som vægter højest,« siger skatteminister Morten Østergaard.

Venstrefløjen i København vil fastholde klausul - 2

Den betændte sag er forlængst blevet sprængfarlig på Københavns Rådhus, hvor over 100 berørte borgere dukkede op for at overvære afstemningen i sidste uge i Borgerrepræsentationen. Flertallet i borger-repræsentationen bestående af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten henviser til en 100 år gammel servitut, der dukkede op på Københavns Rådhus sidste forår, og som blokerer for, at andelsejerne i Grøndalsvænge må tjene penge på deres andel for at sikre billige boliger. Men det argument holder ikke, mener skatteminister Morten Østergaard, der opfordrer kommunen til at omstøde sin afgørelse, fordi man i sådanne situationer bør vægte hensynet til borgerens retssikkerhed højere end systemet.

»Man kan ikke holde borgerne som gidsel på systemets præmisser. Derfor burde Københavns Kommune have fundet en anden og for borgerne bedre løsning,« siger han.

Grøndalsvænge støttes af K, V, LA, R og DF - 1

Lektor ved CBS Jens Lunde kalder situationen absurd. Dels fordi to ens andelsboliger i fremtiden risikerer at blive værdisat vidt forskelligt, fordi de er belånt forskelligt og har forskellige købsår. Dels fordi borgerne reelt havner i en situation, hvor de har betalt for meget i grundskyld.

»Mange borgere vil nu opleve at have betalt alt for meget i grundskyld i den tid, de har boet der. Ændrer man ikke reglerne, vil de også i fremtiden betale for meget. Det er i sig selv stærkt kritisabelt,« siger Jens Lunde.

Den situation får nu skatteminister Morten Østergaard til at bede om en redegørelse fra sit ministerium. Han melder sig samtidig parat til – hvis det er muligt – at finde en løsning, så personer i en sådan situation i fremtiden ikke skal betale for meget i boligskat.

»Når jeg som skatteminister ikke kan diktere en anden løsning i kommunen, må jeg kigge på, hvad vi kan gøre på skattedelen. Hvis der er en diskrepans mellem boligens værdi og den værdi, som der er blevet behandlet ejendomsskat efter, er der en problemstilling, hvor vi må have en generel afklaring af, hvordan det tegner sig. Hvad der kommer til at ske, må afhænge af den redegørelse, men her er vi i en situation, hvor hverken borger, kommune eller skattemyndigheder har ageret efter den servitut,« siger Morten Østergaard.

Berlingske ville gerne have haft en kommentar fra overborgmester Frank Jensen (S), men han har afvist at stille op og henviser i stedet til Socialdemokraternes medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Hougaard.

Om skatteministerens kritik, svarer han:

»Det her handler ikke om mennesket før systemet; det handler om 400 millioner kroner, som nogen har tjent på bekostning af alle dem, som om ti eller femten år gerne vil flytte ind i Grøndalsvænge,« lyder det fra socialdemokraten, der tidligere har opfordret de 389 andre andelshavere til at se kommunens tilbud som »en god løsning«.

Ifølge teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell (EL) tjener servitutten til at sikre billige boliger og skal derfor overholdes. Han er fortørnet og mener, at skatteministeren blander sig i det kommunale selvstyre.

»Jeg tror, skatteministeren burde koncentrere sig om at skabe retssikkerhed på sit eget område først. Både hvad angår rimelige sagsbehandlingstider og rimelig borgerbehandling. Hvis jeg læser blandt andet jeres avis, er det vist noget, skatteministeren ikke just har haft fokus på,« siger Morten Kabell.

Landinspektør

Berlingske Business skriver i dag, at det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jakob Næsager er parat til at tilbagebetale de omkring 130 millioner kroner, som Morten, Julie og de øvrige 388 andelshavere ifølge foreningen selv har betalt for meget i grundskyld de seneste ti år. Men det afviser Morten Kabell som en mulighed: »Det mener jeg slet ikke, at man har hjemmel til. Så hvis Jakob vil tage det med ind i økonomiforhandlingerne, så taler han mod bedrevidende.«

Han henviser til, at kommunen med deres afgørelse samtidig har tilbudt andelsforeningen et forlig. Forliget betyder, at man opretholder servitutten og i gennemsnit nedskriver hver grundværdi med en million kroner. Til gengæld giver man de andelshavere, der har købt eller belånt deres bolig til forhøjede priser, lov til at sælge til den kunstigt høje pris, hvis de kan finde en køber, der vil give mere for andelen, end den er værd. Samtidig skal man acceptere, at fremtidige grundstigninger ikke indregnes i andelens værdi, der dermed på sigt udhules på grund af inflationen, ligesom at man skal afstå fra at prøve sagen ved domstolene.

Beboerne i Grøndalsvænge skal 2. september stemmer om, hvorvidt de vil acceptere Borgerrepræsentationens beslutning. I Grøndalsvænge sidder Morten Trolle i familiens udestue og ryster på hovedet, mens Julie trisser rundt i køkkenet. Her er forventningen allerede nu, at beboerne i stedet vælger at lægge sag an mod kommunen.

»Tilbuddet er pest eller kolera. Siger vi ja, mister vi over en million kroner i grundværdi. Siger vi nej, sker det samme. Den eneste forskel er, at vi med et ja, får mulighed for at få noget af vores tab igen, hvis vi kan finde en køber, der vil give meget mere for andelen, end den er værd. Det er jo umuligt. Ligesom det er umuligt at lægge sag an mod sælgeren, da vi overtog et dødsbo,« siger Morten Trolle.

Han er glad for skatteministerens udmelding og håber på, at opråbet kan være med til at få flertallet bag servitutten til at smuldre på rådhuset, så familiens liv ikke »ender i økonomisk ruin«, som han formulerer det.

»Jeg har bare savnet, at der var nogen højere oppe i hierarkiet, der ville gribe ind. Vi er ikke boligspekulanter, der har forsøgt at skaffe hurtige penge. Vi er en børnefamilie, og nu har vi ikke engang råd til vedligeholdelse. Jeg arbejder som deltidsskolelærer, og så laver jeg børnereggae. Men de drømme er der ikke råd til, hvis jeg skal kunne sove om natten,« siger Morten Trolle.

Han føler sig som gidsel i et politisk spil for at leve op til valgløfter om billigere boliger i hovedstaden.

»Hør her. Billigere boliger skal bygges. De skal ikke stjæles.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen