Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skats vurdering ramte helt forbi

Fire ud af fem huse på Lolland - og mere end to ud af tre på Syd- og Vestsjælland - bliver i øjeblikket solgt til en pris, der ligger under den seneste offentlige ejendomsvurdering fra 2009.

4 Kommentarer

Dermed kan husejere på de kanter formentlig se frem til markante fald, når den nye vurdering rammer postkassen om få uger, skriver Søndagsavisen.

Helt anderledes ser det ud i flere kommuner omkring København og i Nordsjælland. Her er det kun ganske få huse, der bliver solgt under vurderingen. For eksempel bliver hele ni ud af 10 huse i Lyngby-Taarbæk nord for København solgt til priser, der ligger over ejendomsværdien.

Det viser en analyse, som Boliga.dk har foretaget for Søndagsavisen af de faktiske salgspriser i 2. halvår 2011.

»Meget tyder på, at ejendomsvurderingen vil blive reguleret op i hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Det er også de områder, der har skilt sig ud med soloudbrud siden den seneste vurdering. Derimod har resten af Sjælland budt på en række negative overraskelser, både når det gælder priser og tvangsauktioner,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Det er dog ikke kun en mere gunstig prisudvikling tæt på København, der får priserne til at ligge over ejendomsvurderingen. Går man længere ned i tallene, kan man se, at det også er de kommuner, der fik de største hug ved vurderingen i 2009. Således blev vurderingen sat ned med hele 32 procent i gennemsnit i de 10 kommuner, hvor der i dag bliver solgt flest huse over vurderingen, mens den kun blev nedsat med 15 procent i de 10 kommuner, hvor der i dag handles flest huse under den sidste vurdering.

»Det er rigtigt, at det positive billede, vi ser omkring København, også skyldes, at vurderingen blev banket kraftigt ned i 2009. Her var man nok for pessimistisk,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Hans kollega i BRFkredit, Mikkel Høegh, tvivler dog på, at vi ligefrem vil se stigende vurderinger i hovedstadsområdet.

»Jeg gætter på, at det vil lande på et rundt nul. Vi ved, at Skat er forsigtig, og at de plejer at fastholde de gamle vurderinger, hvis de har ramt ved siden af,« siger Mikkel Høegh.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Svindel

Kommunernes offentlige boligvuderinger ligger lang over de
priser der hanDdles til. Når vuderingerne danner grundlag
for de ejendomsskatter vi betaler, burde vi kunne få penge
tilbage. Hvad kalder man den slags ?.

Svindel

Kommunernes offentlige boligvuderinger ligger lang over de
priser der hanDdles til. Når vuderingerne danner grundlag
for de ejendomsskatter vi betaler, burde vi kunne få penge
tilbage. Hvad kalder man den slags ?.

Svindel

Kommunernes offentlige boligvuderinger ligger lang over de
priser der hanDdles til. Når vuderingerne danner grundlag
for de ejendomsskatter vi betaler, burde vi kunne få penge
tilbage. Hvad kalder man den slags ?.

Men dybest set er det en uforskammethed

Bent Falbert skrev igår på Ekstra Bladets bagside:
Men dybest set er det en uforskammethed,
at folk, der har betalt deres hus eller
lejlighed, ikke kan være i fred for
skattevæsenet. Hvorfor skal det koste
skat at bo i sit eget hus?

- Og det er jeg enig i!




Markedet lige nu