Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skal jeg sikre min lejlighed med særeje?

Kun ved ganske kortvarige ægteskaber kan man i nogle tilfælde undgå ligedeling, hvis der er formuefællesskab.

? Jeg har en ejerlejlighed, som næsten er betalt, og som jeg alene vil betale.

I tilfælde af indgåelse af ægteskab uden oprettelse af særeje, hvad vil der så ske med den i tilfælde af skilsmisse? Hvordan kan jeg sikre mig, at lejligheden forbliver min?

Med venlig hilsen B.N.

! Når du gifter dig uden at oprette særeje, så får du automatisk formuefællesskab. Hvis I bliver skilt, ophører formuefællesskabet. Ægtefællernes bodele opgøres, og hvis bodelen er positiv, skal den deles med halvdelen til hver ægtefælle. Hvis den ene ægtefælles bodel er negativ, deles den negative bodel ikke.

Din ejerlejlighed hører til din bodel. Hvis du bliver skilt, vil værdien indgå i din formue, og hvis den i øvrigt er positiv, da skal du ved skilsmisse aflevere halvdelen til din ægtefælle.

Ved kortvarige ægteskaber er der en mulighed for at undgå ligedeling. Det er muligt, hvis den ene ægtefælle har indbragt den væsentligste del af fællesboet enten ved, at du ejede formuen ved ægteskabets indgåelse, eller ved at du har fået formuen under ægteskabet enten ved arv eller gave, som ikke er gjort til særeje.

Det er et krav, at en ligedeling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning. Som tommelfingerregel kan du regne med, at ægteskabet ældre end fem år ikke opfylder denne betingelse. Retten bestemmer så, hvordan din formue skal deles.

Hvis du gør din ejerlejlighed til fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, kan du undgå, at den indgår i bodelingen. Der er dog også i denne situation særlige regler, som i nogle tilfælde kan bevirke, at din ægtefælle vil kunne få et kompensationsbeløb.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), mediator www.ForumAdvokater.dk

Læs mere på www.forumadvokater.dk om:

Fælleseje
Særeje
Ægtepagter

 




Markedet lige nu