Del : SMS
Berlingske Business

Skær toppen af energi-regningen

SOLENERGI PÅ TAGET.
Foto:

Energiforliget koster en typisk dansk familie et par tusindlapper om året og er derfor en god anledning til at se på sparetips - både de nemme og dem, der kræver lidt tilløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Smilene var store, da klimaminister Martin Lidegaard (R) i spidsen for et næsten enigt Folketing for få uger siden præsenterede et forlig med fokus på energibesparelser samt vindmøller og anden vedvarende energi.

Men forliget udløser også nye, årlige afgifter på 3,5 milliarder kroner for virksomheder og familier og kan derfor være en god anledning til at se på, hvordan energiforbruget kan barberes.

Ekstraregningen bliver på cirka 2.000 kroner på varme og knap 300 kroner for el for det 130 kvadratmeter store standardhus, energibranchen normalt bruger til sine prisberegninger.

Prishop på ti procent

De forhøjede afgifter svarer rundt regnet til et prishop på ti procent. Dertil kan komme eventuelle stigninger på selve energiprisen.Ifølge Danmarks Statistik brugte hver husstand i gennemsnit godt 13.000 kroner på varme og 8.000 kroner på elektricitet i 2010.

Alle eksperter, Berlingske Business har talt med, understreger, at merprisen er et forsigtigt skøn. Det teknisk komplicerede energiforlig skal nemlig udmøntes i en stribe endnu mere teknisk komplicerede følgelove. Desuden afhænger merprisen af, hvordan el og varme lokalt bliver produceret.

Mange Berlingske-læsere er koblet på fjernvarmenettet i hovedstadsområdet og kan se frem til en merpris på - i den lave ende - cirka 1.700 kroner på varmen alene, mens ekstraregningen tegner til at blive lidt højere for mange familier med naturgas, oliefyr eller fjernvarme fra små varmeværker.

Billigt brænde

De forhøjede afgifter suger købekraft ud af os alle sammen i en tid med meget lave lønstigninger, men der er også godt nyt for husholdningsbudgettet. Forliget øger nemlig kravene til energiselskaberne om at skaffe besparelser på varme og el. Det betyder formentlig, at familien Danmark får lettere adgang til gratis rådgivning samt måske gratis energitjek af boligen og tilskud til energibesparelser.

Desuden kan husstande med brændeovn - eller mulighed for at installere en - glæde sig over, at der fortsat ikke er afgifter på brænde. Politisk har der ellers været fokus på dette »hul« - for halvdelen af forbrugerprisen på energi går til skatter og afgifter, for nogle energityper endda væsentligt mere.

Nemt at spare

Samtidig peger brancheforeningen Dansk Energi på, at det faktisk er ret let at skære en del af energiregningen.

»Den gennemsnitlige familie kan snildt sænke sin udgift med et par tusinde kroner om året. Mange har det noget varmere end de 21 grader, vi anbefaler. Og hver grad, man kan sænke temperaturen med, giver typisk 600-1.200 kroner i årlig besparelse. Der er også nemme penge at hente ved at skifte til sparepærer og være opmærksom på standby-forbrug på for eksempel TV-apparater og computere,« siger forbrugerekspert Richard Schalburg.

Hvis køleskabet, vaskemaskinen eller andre hårde hvidevarer har nogle år på bagen, kan der ligge 300-600 kroner i årlig strømbesparelse med en ny A+++-model.

Richard Schalburg foreslår også at finde energiattesten frem, hvis boligen er købt inden for de senere år.

»Det er en god tjekliste, fordi en ekspert har gået boligen igennem. Se, om anbefalingerne allerede er blevet ført ud i livet,« lyder rådet.

Penge fra puljer

Andre spareøvelser kræver mere forberedelse og større investeringer, eksempelvis at få bedre isolering, at skifte til fjernvarme eller måske få opsat solcelleanlæg. De er faldet meget i pris og vinder hastigt frem i parcelhuskvartererne.

»Som udgangspunkt kan det bedst betale sig at energirenovere, når boligen alligevel skal vedligeholdes eller forbedres. For eksempel at isolere når det gamle tag alligevel skal skiftes, eller få energiruder, når vinduerne skal skiftes. Mange parcelhuse er fra 1960erne og 1970erne, og de står snart over for større renoveringer,« siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i brancheorganisationen Dansk Byggeri.

Flere end 270.000 personer benyttede bolig­jobordningen eller håndværkerfradraget sidste år, og godt hver tredje brugte fradraget helt eller delvis til energibesparelser. Ordningen fortsætter frem til nytår med fradrag på op til 15.000 kroner per voksen i husstanden.

I 2013 kommer en ny, målrettet grøn støtteordning, men den nærmere model kendes ikke. Dog er der et loft på 500 mio. kr., og det er for lidt, mener blandt andre Dansk Byggeri.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere