Pensionister skal nu til at betale renter for deres indefrosne ejendomsskat i kommunen.
26. maj 2010, 09:37 – opdateret 2. november 2010, 15:07
Nu er det slut med at bruge kommunen som billig bank for pensionister, der indefryser deres ejendomsskat til en meget lav rente.
Regeringens genopretningsplan indebærer ifølge epn.dk et opgør med den opstridte mulighed for at pensionister kan indefryse deres ejendomsskat til en rente, som i øjeblikket kun udgør en halv procent.
Kommunerne har gennem længere tid forsøgt at få stoppet muligheden, som ifølge Kommunernes Landsforening koster en kvart milliard kroner om året.
I alt har pensionister indefrosset ejendomsskatter for 5,5 milliarder kroner.
Fremover bliver det ifølge genopretningspakken sådan, at "kun de, der virkelig har brug for at lempe sine udgifter, fremover vil gøre brug af ordningen." De endelige detaljer i den fremtidige ordning fremgår endnu ikke.


























































