Så meget har boligkrisen ædt af din friværdi

Der er skåret en solid luns ud af de danske boligers friværdier - både på grund af de faldende priser og på grund af forøget gæld. Se hvilke boliger, der har tabt mest friværdi, og hvilke, der har den største friværdi.

Av. I gennemsnit har de danske boligejere fået skåret 445.000 kroner af boligens friværdi, siden den var størst i henholdsvis 2. kvartal 2007 for enfamilie- og fritidshuse og i 3. kvartal 2006 for ejerlejligheder.

Ejerlejlighederne har tabt mest friværdi. De har i gennemsnit en 560.000 kroner lavere friværdi, mens den gennemsnitlige friværdi for enfamiliehuse og sommerhuse til sammenligning er faldet med henholdsvis 463.000 kroner og 273.000 kroner.

Det viser en ny opgørelse fra realkreditinstituttet RD.

Læs også: Se friværdien i netop dit område

Men det er ikke kun de faldende priser, der suger friværdien ud af boligerne. Danske boligejere har også været så flittige til at belåne deres mursten, at 49 procent af faldet i friværdierne skyldes øget belåning. Og dermed skyldes kun godt halvdelen af faldet i friværdierne de faldende boligpriser.

"Samlet er danske boligejeres friværdier reduceret med 552 millioner kroner om dagen siden 3. kvartal 2006. Lyspunktet er, at den gennemsnitlige friværdi i ejerlejligheder og sommerhuse er steget med henholdsvis 39.000 kroner og 19.000 kroner, siden friværdierne ramte bunden i 2. kvartal 2009," skriver RD i sin opgørelse.

Udviklingen i friværdier fordelt på boligtype:

 

Siden friværdierne var størst, har de danske boligejere forøget deres gæld med knap 320 mia. kroner. Men i andet halvår af 2009 faldt friværdien pr. bolig i gennemsnit kun med 12.000 kroner, fordi stigninger i kvadratmeterpriserne afbøder den stigende gældsætning.

Læs også: Se friværdien i netop dit område

I konkrete tal indeholder sommerhusene i gennemsnit mest friværdi fulgt af ejerlejligheder. Huse er  den boligtype, der har mindst plads til yderligere belåning.

Gennemsnitlig friværdi per boligtype

 

Læs også: Se friværdien i netop dit område

 



Markedet lige nu