Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Så meget falder andelsboliger

Ny statistik viser for første gang faldet i priserne på andelsboliger, som retter sig efter prisen på udlejningsejendomme.

Andelsboligerne er ikke med i Realkreditrådets prisstatistikker. Men nu kan faldet i prisen på andelsboliger udledes af nye tal fra Danmarks Statistik. De viser nemlig for første gang prisudviklingen for udlejningsejendomme, som prisen på andelsboliger fastsættes ud fra.

I 3. kvartal 2008 fald prisen på udlejningsejendomme med mere end 9 lejemål med 3,2 procent.

"Netop det store fald i udlejningsejendommene er værd at hæfte sig ved, idet mange andelsboliger prisfastsættes ud fra prisudviklingen på denne del af boligmarkedet. Derfor kan vi konstatere, at der også i denne del af markedet er tale om kraftige prisfald," skriver cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund i en kommentar til tallene.

Tallene fra Danmarks Statistik kommer flere måneder efter prisatatistikken fra Realkreditrådet. Til gengæld omfatter Danmarks Statistik samtlige handler - også dem, der ikke involverer realkreditbelåning.

Tallene bekræfter således, at boligmarkedet over en bred kam er ved at tilpasse sig til et lavere prisniveau - en tilpasning, der blev forstærket af finanskrisen. Men ifølge Ulrikke Ekelund er boligejernes økonomiske situation blkevet forbedret blandt andet på grund af skattelettelser, mens førstegangskøbere også kan glæde sig over, at det er blevet billigere at komme ind på boligmarkedet på grund af dels faldende renter, dels faldende ejendomspriser.

"Når boligmarkedet så alligevel øger korrektionshastigheden, så skyldes det den øgede usikkerhed om bl.a. den fremtidige jobsituation, som finanskrisen bringer med sig. Historisk set er det nemlig en god sammenhæng mellem ledigheden og udviklingen på boligmarkedet. P.t. står vi i en situation, hvor vi ser voldsomme stigninger i ledigheden," skriver cheføkonomen.

Tallene fra Dannmarks Statistik viser, at boligpriserne generelt faldt med 2,4 pct. i 3. kvartal. For ejerlejligheder var der tale om et fald på 5,1 pct. og sommerhusene faldt med 1,5 pct.

Antallet af handler faldt med 10,8 pct. fra 3. kvartal i 2007 til 3. kvartal 2008.

 




Markedet lige nu