Skandalen om indførelse af elektronisk tinglysning koster private og erhvervslivet uhyrlige summer.
12. april 2010, 08:28 – opdateret 2. november 2010, 15:01
Med den gammeldags metode med papir, stempler og håndskrift i tingbogen tog det i de fleste tilfælde omkring to uger at få tinglyst en ejendomshandel. Når papirerne var i orden, kunne køber få udbetalt lånet fra realkreditten, og sælgeren kunne få frigivet købesummen fra køberens bankgaranti.
Det kan godt være, det ikke var så forfærdeligt moderne, men det virkede, og systemet var til at stole på. Et marked lever af tillid til aftaler, der indgåes mellem parterne.
Så kom den digitale tinglysning på banen 8. september i fjor. Nu skulle det gå rasende hurtigt at få tinglyst handler med fast ejendom - sådan lød løfterne i hvert fald.
Men i stedet for smidig sagsbehandling på kortere tid udviklede sig hurtigt til et mareridt for den nye tinglysningsafdeling i Hobro. Og for boligejerne. Og for de professionelle ejendomsinvestorer. Og for bankerne, advokaterne og realkreditten.
Læs også: Advarsel om tinglysning kan føre til erstatning
Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri har private danskere tabt rundt regnet én milliard kroner i rentetab siden 8. september, da tinglysningen blev digital, hvis hver sag antages at have en værdi på bare én million kroner.
Den ekstra udgift opstår, fordi nu tager meget længere tid at få det endelige bevis for, at en ejendom har skiftet ejer. På et tidspunkt tog det i gennemsnit 68 dage at få gennemført en tinglysning, og i visse tilfælde over 100 dage. Først når det tinglyste skøde foreligger, kan bank og realkredit udbetale lån til køberen og købesummen til sælgeren, og det er det, der koster penge i form af langstrakte bankgarantier og rentetab.
Ejendomsforeningen Danmark har vurderet, at for den professionelle ejendomssektor løber tabene hver måned på i én milliard kroner på kludderet med digital tinglysning.
"Fra 10 dage til ti minutter"
Domsstolsstyrelsen har i flere omgange iværksat diverse handlingsplaner og har senest lovet, at tinglysningen ville være normal i løbet af foråret.
At tinglysningen langsomt begynder at fungere, og at bunkerne efterhånden bliver mindre, imponerer ikke formand Jan Schøtt-Petersen fra Danske Boligadvokater.
"Introduktionen af digital tinglysning skulle populært sagt reducere tinglysningstiden fra 10 dage til 10 minutter, det kan derfor undre, at Domstolsstyrelsen nu betragter en behandlingstid på 10 dage som en succes," siger Jan Schøtt-Petersen, der ser frem til den dag, hvor behandlingstiden er nede på minutterne, og hvor boligmarkedet endelig får glæde af det nye system.
Foreningen har netop i weekenden taget næste skridt hen i mod et gruppesøgsmål mod staten på vegne af de boligejere, der har lidt tab på ventetiden.
Det er lagt i hænderne på advokat Eigil Lego Andersen at vurdere, om betingelserne for en sag er til stede, og det mener han, at de er - men det er ikke ensbetydende med, at der juridisk er noget at komme efter.
"Selv om det digitale system meddeler ”teknisk fejl – prøv igen senere” eller den telefoniske hotline melder ”du er nr. 27 i køen”, og at det derfor er umuligt at gennemføre tinglysningen, så er det ikke tilstrækkeligt til at føre en sag, der ender med en dom til fordel for tingslysningsofrene. Der skal langt mere tungtvejende beviser til for at overbevise domstolen om at staten har handlet forsømmeligt og ansvarspådragende ved ikke at sikret sig, at hele implementeringen af den digitale tinglysning kunne opfylde de løfter, der var givet og indfri de forventninger, der var stillet til hele projektet,” forklarer boligadvokaternes formand Jan Schøtt-Petersen.
