Del : SMS
Berlingske Business

Rift om projektlejligheder hiver priserne op i København

Projektlejlighed
Michael Kappel og Julie Mosfeldt har netop overtaget deres nye projektlejlighed på Refshaleøen i København.De skrev under på købsaftalen i slutningen af maj, solgte deres toværelses lejlighed på Amager fem dage senere og flyttede ind 1. juli. Ifølge ejendomsmægleren, der har stået for salget, er lejligheden allerede på 14 dage steget fra 3, 5 mio. kr. til 3, 7 mio. kr. i værdi. Foto:

Der er atter kommet gang i nybyggeriet, og de såkaldte projektlejligheder går som varmt brød. Det kan nemlig være en rigtig god investering, men pas på, advarer flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Panoramavinduer og altan med udsigt til vand, spritnyt køkken og et badeværelse, som man måske selv har valgt, elevator og parkeringskælder. Der er mange plusser ved at købe en projektlejlighed. Samtidig kan der være gode muligheder for at gøre en lukrativ handel, da priserne i øjeblikket stiger med raketfart.

Det har et stigende antal danskere fået øjnene op for efter en periode med stilstand i salget af projektbyggeri.

08BUSPix-projekterlejlighed.jpg

Særligt i København er der rift om de nye boliger, der ofte stadig er under opførelse på købstidspunktet. Tal fra ejendomsmæglerkæden Home viser, at andelen af projektsalg i andet kvartal 2015 udgjorde omkring 35 pct. af det samlede salg af ejerlejligheder. Det er på niveau med 2005-2006 – før boblen bristede og lagde boligmarkedet ned. Under de værste kriseår i 2008 og 2009 var andelen af solgte projektlejligheder tæt på nul.

»Det kræver rigtigt mange penge at bygge. Derfor skal investorene være sikre på, at der både er efterspørgsel og økonomi til det. Det var der ikke under krisen, men klimaet for det er blevet væsentligt bedre, ikke mindst på grund af de lave renter på boliglån,« siger relationschef i Home Mads Ellegaard.

Til BM

Nu er der fuld fart på igen med tocifrede prisstigninger. Og netop det øgede salg af projektlejligheder er en medvirkende årsag til, at kvadratmeterpriserne i København er så høje. Generelt er det nemlig dyrere at købe en projektlejlighed end en eksisterende lejlighed. Så når andelen af projektlejligheder stiger, hiver det gennemsnitspriserne op.

Samtidig er der så stor efterspørgsel på at flytte i nyt, at byggeriet ikke kan følge med. Derfor skal der flere og flere penge på bordet, hvis man vil med til festen, påpeger Mads Ellegaard.

Mens priserne på eksisterende lejligheder i København er steget med 17,5 pct. i andet kvartal sammenlignet med samme kvartal 2014, er projektlejlighederne steget med 19 pct.

Og det har fået flere økonomer til at tænde advarselslamperne. En af dem er Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

07BUSboliglaan.jpg

»Vi har over det seneste år set en meget voldsom prisvækst i projektsalgslejlighederne, og vi er bekymrede for, om markedet atter er ved at overophede. Renterne er fortsat ekstremt lave, og det driver efterspørgslen voldsomt op – og måske også mere op, end godt er,« siger han.

Om der ligefrem er tale om en boble på det københavnske boligmarked, tør han dog ikke spå om.

»Ingen kan besvare det evige boble-spørgsmål, men projektsalgslejligheder er klart den første, jeg ville mistænke, hvis jeg skulle finde en skurk. Jeg synes, at udviklingen det seneste år er ret bekymrende,« siger han.

Bolig renovering. København

Også privatøkonomisk ekspert John Norden, der er partner i prissammenligningsportalen Mybanker.dk, finder det alarmerende, at kvadratmeterprisen for en ny lejlighed, der ofte ikke engang er færdig på købstidspunktet, er markant højere. Eksempelvis koster en projektlejlighed på 85 kvm i København i gennemsnit 3,4 mio. kr., mens man skal betale 2,7 mio. kr. for en tilsvarende stor lejlighed fra den eksisterende boligmasse – altså omtrent 700.000 kr. i forskel.

Problemet er, at folk bliver fartblinde, når de kan se, at andre har købt og tjent gode penge på det. Spørgsmålet er så, om man er hoppet med på vognen for sent

John Norden, partner i Mybanker
DEL CITAT

»Meget af det, som drev boblen i 2005-2007, var netop projektlejligheder, der blev solgt til en meget høj pris. Og hvis man køber med andet formål en reel beboelse, så inkorporerer man – ved at give en højere pris end for en almindelig lejlighed – en forventning om at tjene på den,« siger han og understreger, at det ikke virker naturligt med prisstigninger i den størrelsesorden.

»Problemet er, at folk bliver fartblinde, når de kan se, at andre har købt og tjent gode penge på det. Spørgsmålet er så, om man er hoppet med på vognen for sent,« siger John Norden.

bolig

Flere flytter til København

Mads Ellegaard frygter ikke for et kollaps, da befolkningstilstrømningen til de større byer vil være med til at sikre, at der fortsat er en efterspørgsel.

»Man skal selvfølgelig passe på, at det ikke kommer til at gå for stærkt. Og med de stigninger, der har været, kan det ikke udelukkes, at nogen spekulerer. Den medvind, der er kommet, har givet blod på tanden. Og hvis man skal ud og investere mange penge i en bolig, giver det trods alt en bedre ro i maven, hvis man tror på, at den vil stige i værdi,« siger han.

Det lader dog til, at mange har glemt, at markedet også kan gå den anden vej på et tidspunkt, påpeger Mads Ellegaard. Derfor anbefaler han, at man kun køber en projektlejlighed, hvis man rent faktisk har planer om at bo i den et stykke tid, og at man ikke køber dyrere, end at man har råd til at sidde i den, hvis renterne stiger.

TV: Boliger stiger hastigt i pris

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere