Del : SMS
Berlingske Business

Rentestigning kan gøre dit realkreditlån gratis

Bolig til salg
Arkivfoto: Bolig til salg Foto:

Der er store økonomiske gevinster ved at ramme det rigtige realkreditlån i forhold til renteudviklingen. Danskerne er blevet mere aktive med deres lån, og den gennemsnitlige levetid for realkreditlån er faldet til omkring fem år, før de indfries eller konverteres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejere og -købere vil opleve stor økonomisk forskel på at ramme skævt eller plet med det rigtige realkreditlån i forhold til både de fremtidige lånebehov og rentens udvikling. Over de kommende fem år kan et realkreditlån være gratis, hvis renten stiger to procent.

De kvalificerede gæt om renten lyder samstemmende, at den skal stige fra sit nuværende bundniveau. Spørgsmålet er kun hvornår. Derfor har Berlingske Business bedt Nordea Kredit beregne den samlede ydelse på et realkreditlån, hvis renten enten er uændret eller stiger med henholdsvis et eller to procentpoint over de kommende fem år.

Til BT

Vi fokuserer netop på fem år, fordi danskerne har taget konvertering af realkreditlån til sig i en grad, at lånenes levetid bliver kortere og kortere. Tidligere var vurderingen, at det gennemsnitlige realkreditlån levede i syv år. Nu lyder vurderinger på, at den er lavere og måske helt nede på fem år, bl.a. fordi de senere års rentebevægelser og udvikling af nye rentetyper har forøget valgmulighederne. Eksempelvis oplyser Nordea Kredit, at 50 pct. af alle lån til private boligejere er udbetalt i løbet af de seneste tre år, og at kun knap 15 pct. af Nordea Kredits lån til private er udbetalt i 2008 eller tidligere.

»Der er rigtig mange boligejere, der har skiftet deres lån ud i løbet af de seneste år, enten fordi de har købt eller solgt, flyttet institut eller omlagt deres lån til et nyt f.eks. ved nedkonvertering eller på grund af udløb af afdragsfriheden,« siger chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.

Villakvarter

Kan give overskud

Hendes beregninger af de samlede ydelser på forskellige lånetyper i forskellige rentescenarier viser overraskende, at en rentestigning på to procent over de fem år ligefrem kan gøre et fastforrent obligationslån gratis – i den afdragsfrie version med et overskud, og i den afdragende version kun med en lille samlet ydelse.

Det skyldes, at lånetypen er fordelagtig ved en rentestigning, fordi en rentestigning betyder en faldende kurs på lånets obligationer. Dermed kan lånet indfries til en lavere kurs, end det blev optaget til, og dermed opstår der en kursgevinst, der i bedste fald overstiger de fem års samlede ydelse på lånet.

07busValhojsAlle03_høj oplø.jpg

I beregningen ses der bort fra, at et evt. nyt lån i denne situation skal optages til en højere rente end det eksisterende. Isoleret set kan kursfaldet ved en rentestigning indbringe godt 13.000 kr. per lånte million på et afdragsfrit lån i femårs perioden. Hvis der betales afdrag, er lånet mindre kursfølsomt. Men kursgevinsten kan stadig nedbringe de samlede ydelser i perioden fra 145.600 kr. ved uændret rente til kun 16.500 kr. ved en to procents rentestigning.

Modsat bliver det fastforrentede lån langt det dyreste med en dobbelt så høj ydelse som på de to andre låentyper, hvis renten forbliver uændret i de fem år.

»Alt afhænger af renteudviklingen. Er renten uændret i alle fem år, vil det være Kort Rente-lånet, der har været billigst for boligejeren. Er renten steget med et procentpoint, vil det være næsten ligegyldigt, hvilket lån boligejeren har valgt, og er renten steget med to procentpoint, vil det være det fastforrentede lån, der vil være bedst,« konkluderer Lise Nytoft Bergmann.

q

Historisk lav rente

Der laves ikke prognoser over renteudviklingen over fem år. Men Danmark har historisk ofte set bevægelser i denne størrelsesorden inden for fem år.

»En stigning fra tre til fem pct. på fastforrentede lån kan måske lyde af meget. Men i historisk sammenhæng er det stadig en lav rente,« siger hun.

Det toneangivende lån med fast rente var senest på fem pct. i 2011. Og en rentestigning på to procentpoint betyder et fald i kursen på lånets obligationer på knap 17 kurspoint på afdragsfrie lån – lidt mindre på lån med afdrag.

Boligjagt: Der er 65.000 boliger at vælge imellem

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark, RD, oplever også, at frekvensen i danskernes udskiftning af realkreditlån er steget.

»Når der er konverteringsmuligheder i markedet, så bliver lånene skiftet ud hurtigere end ellers. Sidste forår blev også 3- og 3,5-procents lån konverteret (til to pct. red.). Med de faste lån har der været muligheder, og efter den seneste konverteringsbølge har langt hovedparten af boligejerne fået det gjort. Men hos os er der stadig 14 milliarder kroner tilbage i 4- og 5-procents lån, der burde have været konverteret, og for 5-procents lånenes vedkommende stadig kan blive det med fordel,« siger han.

huse

RDs tal udgør omkring en fjerdedel af markedet, og RD har omkring 143 milliarder kroner lånt ud som fastforrentede lån.

»Så hver tiende har ikke udnyttet de muligheder, der kunne være. Men for dem med de mindste lån kan det måske ikke betale sig,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere