Del : SMS
Berlingske Business

Renten presser boligpriserne yderligere op

02BUSboliglaan-153332.jpg
Flekslånere kan få rentesikkerhed uden at betale mere. En omlægning af et F1-lån til fast rente behøver ikke betyde højere ydelse, viser beregninger fra Nykredit. Mange tusinde boligejere med variabelt forrentede lån skal her i oktober i forbindelse med den næste rentetilpasning beslutte sig for, om de vil fortsætte med det nuværende tilpasningsinterval eller for eksempel skifte fra et F1-lån til et F5-lån.

Alt tyder på fortsat stigende boligpriser i 2016 – i hvert fald i de større byer. Renten hersker over priserne, og den vil være lav i lang tid endnu, vurderer Danmarks tre største finanskoncerner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejerne kan se frem mod 2016 med økonomisk fred og forventning i sindet. Ifølge landets tre største finanskoncerner er der udsigt til fortsat stigende priser, fordi boligprisernes hersker, renten, holder sig på et lavt niveau.

Da renterne i begyndelsen af 2015 dykkede markant, gav det boligpriserne i landets dyreste områder det sidste skub op til det niveau, de havde inden finanskrisen. De korte renter på lån med variabel rente faldt for første gang nogensinde til under nul, og den faste rente var i perioder nede på to procent. Siden maj har den været på omkring tre procent. Men det er fortsat en meget lav rente set i historisk perspektiv, og der er udsigt til, at de lave renter fortsætter en rum tid endnu.

Sådan bruger en lottomilionær sine penge.

Det vurderer boligøkonomerne fra Danske Bank, Nordea og Nykredit samstemmende. Især de variable renter på de lån, der populært kaldes flekslån og kortrente-lån. De blev f.eks. i Nordea rentetilpasset med en negativ rente lige inden jul, så tusinder af boligejere får penge af investorerne for at låne penge– hvilket dog opvejes af omkostningerne til realkreditinstituttet.

Fastforrentede lån stiger lidt

Renten på fastforrentede lån har udsigt til at stige en smule i 2016, lyder vurderingen.

»Siden maj har renten svinget omkring tre procent, hvilket har lagt en dæmper på aktiviteten. Det gælder også for lejlighederne i København og viser med al tydelighed, at renterne er afgørende for aktiviteten og i sidste ende prisudviklingen på boligmarkedet,« påpeger boligøkonom i Nykredit Joachim Borg Kristensen.

Rentens udvikling påvirkes for fleks-lånenes vedkommende i Europa af centralbanken, ECB, mens den amerikanske centralbank, FED, har mere indflydelse på den såkaldt lange rente på de fastforrentede lån. Og de to centralbanker er på vej i hver sin retning i øjeblikket.

Førstegangskøbere presses af små investorer

Europa i slæbesporet

I Europa holder den økonomiske udvikling sig i slæbesporet, og ECB forsøger med en meget lav rente at tvinge flere penge til at komme ud af bankerne og arbejde for vækst. I USA har økonomien lagt sig ud i midtersporet på kørebanen – dog uden at ligge i overhalingsbanen. Men farten er alligevel høj nok til at få centralbanken til at øge renten for at normalisere forholdene.

»Den europæiske centralbank vil næppe komme på banen med en renteforhøjelse i 2016, og der er endda en mindre sandsynlighed for, at der kan komme en lille rentenedsættelse til efter den seneste rentenedsættelse i december, vurderer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

trappe

Modsat forventes der amerikanske renteforhøjelser i 2016, og det kan medføre rentestigninger for 15-årige, 20-årige og 30-årige fastforrentede lån.

»Vi venter dog ikke at se et comeback til eksempelvis det 30-årige fastforrentede lån til fire procent i 2016,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

En højere fast rente vil dog kunne mærkes af alle boligejere, påpeger chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

»Boligejerne kreditgodkendes på baggrund af, om de er i stand til at betale et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Stiger den lange rente, betyder det, at det bliver sværere for boligejerne at blive kreditgodkendt. Det vil alt andet lige presse boligpriserne ned, særligt i de dyre områder, hvor mange førstegangskøbere spænder økonomien, når de træder ind på boligmarkedet,« siger hun.

Dertil kommer det nye krav fra 1. november i år om, at køberne selv skal stille med en udbetaling på fem procent, når de handler ejerbolig. Effekten kan ikke ses endnu, da mange af de boligkøbere, der underskriver salgsaftaler lige nu, var i banken inden 1. november og få et boligkøbsbevis.

02BUSSommerhus-114725.jpg

Midlertidig opbremsning

Lise Nytoft Bergmann tror, at det nye krav om opsparing kan medføre en midlertidig opbremsning i priserne på de københavnske ejerlejligheder, hvor der er mange førstegangskøbere, og priserne er høje.

Bortset fra renten vil den generelle udvikling i landets økonomi også afgøre prisernes udvikling. Da beskæftigelsen er steget til det højeste niveau siden 2009, og der er udsigt til fremgang i husholdningernes disponible indkomster, vil der også her kunne findes medvind til boligpriserne.

Ujævnt over hele landet

Men opsvinget kommer ujævnt over landet, påpeger Christian Hilligsøe Heinig.

»For eksempel er det kun i københavnsområdet, at beskæftigelsen i dag er på et højere niveau, end før krisen ramte os, mens vi i flere landsdele stadig er i omegnen af ti procent fra tidligere beskæftigelsestop,« påpeger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere