8. januar 2012, 08:00 – opdateret 8. januar 2012, 14:00

Brug rentefesten til at høvle hurtigere af gælden og bliv gældfri ni år før tiden. Den mulighed har mange tusinde danske familier, der har finansieret deres huskøb med et rentetilpasningslån.

Hvis de bruger besparelsen ved den rekordlave rente til at afdrage hurtigere på gælden, kan de sikre deres privatøkonomi bedre mod fremtidige rentestigninger. Det viser beregninger, som BRFkredit har lavet for Business Søndag.

Modellen kan være specielt god at bruge for gruppen af boligejere med stor gæld samt den gruppe, der har købt huset på et uheldigt tidspunkt, da priserne toppede. Beregningerne fra BRF tager udgangspunkt i den nuværende rente på de etårige tilpasningslån på 1,21 pct. Det giver en bruttoydelse på lige under 40.000 kr. om året for et lån på en mio. kr.

Godkendt til højere ydelse

Men alle boligejere er godkendt til at betale et lån med en rente, som er langt højere end den nuværende. Den gennemsnitlige rente for de etårige tilpasningslån siden introduktionen i 1996 er på 3,47 pct. Fremgangsmåden er herefter, at familierne kan vælge et lån, der har en bruttoydelse svarende til et lån med en rente på de 3,47 pct. Det vil give en årlig bruttoydelse på lige over 54.000 kr. Den ekstra ydelse på lidt over 14.000 kr. om året vil udelukkende gå til at afdrage på gælden.

Resultatet er, at lånets løbetid rasler ned fra 30 år til 21 år.

»Den lave rente bevirker, at afdragene allerede er større end, hvad de er normalt. Men en låntager vil være godkendt til at betale en fast rente. Dog er springet til fast rente for mange meget stort. Et alternativ kunne være at bruge nogle af de sparede renteudgifter til at nedbringe gælden ekstraordinært,« siger seniorøkonom i BRF Mikkel Høegh.

»Når renten igen stiger, vil man være godt rustet, hvis man har nedbragt sin gæld. Den nuværende rente gør, at man kan afdrage mere end 10.000 kr. ekstra på gælden, uden at man mindsker sit rådighedsbeløb til noget, der er mindre end det, man anbefaler og er blevet kreditvurderet ud fra,« siger Mikkel Høegh.

Cheføkonom hos Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig er meget enig i betragtningerne fra BRF. Christian Hilligsøe Heinig understreger, at der er åbnet for et fastforrentet 3,5 pct. lån, og det er et godt alternativ til at få nedbragt gælden hurtigere. Lånene kan optages med en kortere løbetid end de traditionelle 30 år.

»Derved sikrer man sig en større sikkerhed end på rentetilpasningslånet, hvor ydelsen kan risikere at stige, hvis renterne skulle stige kraftigt, og samtidig sikrer man sig en mulighed for at beskytte en del af friværdien i boligen i tilfælde af rentestigninger,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

»Men generelt set er der rigtig mange penge at spare på husholdningsbudgettet over tid, hvis man har den luksus at kunne komme hurtigt af med sin gæld og prioriterer dette frem for øget forbrug. Det er dog klart, at har man anden dyr gæld ved siden af, så er det først og fremmest denne gæld, man skal fokusere på og dermed minimere de samlede rentebetalinger,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Binder pengene

Det er naturligt nok først finanskrisen og efterfølgende gældskrisen i Europa, der har trykket renterne helt i bund. Renterne på både de fastforrentede og tilpasningslånene har aldrig været lavere.

De uafhængige økonomiske eksperter Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg og Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova siger også, at de superlave renter med fordel kan bruges til hurtigere gældsafvikling.Om man skal vælge at gøre det ved at afdrage mere på et rentetilpasningslån eller ved at skifte til et fastforrentet lån til kun 3,5 pct. afhænger af, hvor følsom ens økonomi er over for højere rente.

»Hvis man kun kan afdrage ekstra, fordi renten er lav og man ikke har råd til at tage flere penge op af lommen, så er man så rentefølsom, at man bør vælge at gå over til det fastforrentede lån,« siger Kim Valentin.

»Men hvis man ud over besparelsen ved den lave rente selv kan lægge noget mere til, er det en fordel blive i rentetilpasningslånet og øge afdraget på det. Ved at arbejde med rentetilpasningslånet kan man få afkortet løbetiden med 10-15 år,« siger Kim Valentin.

Rune Wagenitz Sørensen påpeger, at der er en hage ved gå hårdt efter at få gælden bragt ned. Strategien binder en masse likviditet.

»Ulempen opstår, hvis man om tre år eksempelvis får lyst til at købe ny bil. Har man brugt rentebesparelsen til at afdrage på gælden, kan det være, at man skal låne penge for at købe bilen. Det vil være langt dyrere, end hvis man i stedet havde sat rentebesparelsen ind på en bankbog og kunnet betale bilen kontant,« siger Rune Wagenitz Sørensen.