Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Regeringens planer om at udhule rentefradraget: Så dyrt bliver det for boligejerne

Der er væsentligt færre lejligheder og villaer til salg end for et år siden. Lave renter er en af årsagerne. ARKIVFOTO. villakvarter på Amager Foto:

En reducering af rentefradraget forventes at være i spil, når finansminister Kristian Jensen (V) onsdag fremlægger regeringens forslag til, hvordan fremtidens boligskattesystem skal finansieres. Nordeas boligøkonom har regnet på, hvad det kan komme til at koste de danske boligejere.

I dag får boligejerne vished om, hvordan regeringen har tænkt sig at finansiere det nye boligskattesystem. Ifølge flere medier er planen at hente en del af de omrking 32 milliarder kroner, som en omlægning af boligskatten forventes at løbe op i, ved at sænke boligejernes rentefradrag. Dermed kommer boligejerne selv til at betale noget af regningen for de skattelettelser, der vil blive udløst med det nye system, skriver Dr.dk.

Beregninger fra Nordea Kredit  og Arbejdernes Landsbank viser, at en sænkning af rentefradraget vil ramme hårdest blandt unge mennesker i de dyre områder. Samtidig kan det få boligpriserne til at falde, vurderer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit, i en analyse.

boliglån

»Rentefradraget har stor betydning for boligejerne, da de fleste boligejere har en stor gæld. Det gælder ikke mindst førstegangskøberne,« skriver hun.

Eksempelvis kan en familie på udkig efter deres første bolig have udsigt til en ekstraregning i 2024 på mellem 1.790 kroner og 12.800 kroner afhængigt af, om boligen koster én eller seks millioner kroner - forudsat at renten forbliver på sit nuværende niveau. Stiger renten, bliver regningen til boligejerne endnu større.

Dennis F

Lise Nytoft Bergmann tager i sine beregninger udgangspunkt i, at det nye forslag fra regeringen vedtages i sin nuværende form, hvor regeringen - efter sigende - har planer om at reducere rentefradraget med fem procentpoint i perioden 2021-2024.

»Vedtages forslaget, vil fradragsværdien for renteudgifter under 50.000 kr. for singler og 100.000 kr. for par blive beskåret fra 33,6 pct. i dag til 28,6 pct. i 2024,« skriver boligøkonomen.

Overstiger renteudgifterne de 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for par, er det allerede vedtaget, at rentefradraget reduceres fra de nuværende 27,6 pct. til 25,6 pct. i 2019. Vedtages regeringens forslag, vil rentefradraget blive beskåret yderligere til 20,6 pct. i 2024.

Artiklen fortsætter under billedet
Rentefradrag

Det kan få betydning for boligpriserne i særligt de større byer, som har oplevet store stigninger de senere år.

»En reduktion i rentefradraget vil alt andet lige presse boligpriserne i de dyre områder ned, da køberne ikke længere vil kunne blive kreditgodkendt til nær så stort et beløb. Derved vil allerede eksisterende boligejere i de dyre områder også få en indirekte regning, også selv om de ikke selv sidder med en stor gæld,« skriver hun.

villaer

Boligøkonomen peger desuden på, at forslaget vil gøre det relativt dyrere at have et fastforrentet lån.

»Det er en smule bekymrende, da man kan frygte, at det kan få boligejerne til at skifte væk fra de sikre låntyper til skade for den finansielle stabilitet,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Også Signe Roed-Frederiksen, cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank, peger på, at der er væsentlig forskel mellem de grupper, der får glæde af en kommende nedsættelse af grundskylden og ejendomsværdiskattesatserne, og dem, der kommer til at finansiere det via et lavere rentefradrag.

»Det er primært familier med stor gæld, der kommer til at mærke det lavere rentefradrag og her er der en overvægt af unge familier og førstegangskøbere. De ældre generationer har typisk betalt af på deres boliggæld i en længere årrække og deres renteudgifter er derfor ikke så høje. Til gengæld får de ældre generationer af boligejere fuld glæde af en lavere grundskyld og ejendomsværdiskat,« skriver hun i en kommentar.

Ifølge Borsen.dk vil regeringen hente hovedparten af de 32 milliarder fra det generelle økonomiske råderum, mens rentefradraget vurderes at kunne indbringe omkring ti milliarder kroner akkumuleret frem til 2025.

28BUSMinister-vil-fjerne-hu.jpg

Her er Lise Nytoft Bergmanns regneeksempler på, hvad regeringens forlag kan komme til at koste forskellige typer af boligejere:

Førstegangskøber – familie med to voksne
Tager man udgangspunkt i en familie med to voksne, der er på udkig efter deres første bolig, vil regningen for regeringens forslag afhænge meget af, hvor dyr en bolig, familien er på udkig efter.

Nedenfor har vi taget udgangspunkt i en bolig til mellem en og seks millioner kroner. Vi antager, at boligen finansieres med 80 procent fastforrentet realkreditlån uden afdrag og 15 procent banklån med afdrag. De sidste fem procent i udbetaling har familien selv sparet op. Vi antager desuden, at familien ikke har anden gæld ved siden af.

Artiklen fortsætter under billedet
Førstegangskøberne

Beregningen viser, at det vil være boligkøbere i de dyre områder, der vil blive hårdest ramt af regeringens forslag om at begrænse rentefradragsretten. For et hus til to millioner kroner ligger regningen på 3.540 kroner om året i 2024, mens den ligger på 10.330 kroner, hvis der er tale om en bolig til fem millioner kroner. I det sidstnævnte tilfælde med boligen til fem millioner kroner hører det dog med til historien, at det kun er de 8.810 kroner, som man kan klantre regeringen for. Ekstraregningen på de 1.520 kroner blev nemlig allerede vedtaget ved skattereformen i 2009 - også kaldet Forårspakken 2.0.

Beregningerne tager udgangspunkt i det nuværende renteniveau, og det er værd at bemærke, at hvis renten stiger, så stiger regningen også. Nedenfor har vi regnet på, hvordan billedet ser ud, hvis både den lange faste rente og bankrenten stiger med to procentpoint, dvs. hvis der er tale om en fast rente på fire procent og en bankrente på 8,45 procent.

Artiklen fortsætter under billedet
Førstegangskøberne - rentestigning


Andengangskøber – familie med to voksne
Det er ikke alle familier, der har behov for et banklån, når de handler bolig. Nedenfor har vi regnet på, hvordan man er stillet, hvis kan køber bolig, men kun har behov for at finansiere den med 80 procent realkreditlån. Det antages altså med andre ord, at boligkøberen kan lægge 20 procent i udbetaling, og derfor ikke har behov for noget banklån.

Artiklen fortsætter under billedet
Andengnagskøberne

Andengangskøbere har mindre at frygte end førstegangskøbere, da de ofte er i stand til at lægge en stor udbetaling. Det skyldes, at banklån normalt har en højere rente end realkreditlån, hvorfor de kan optage et større lån, får de får begrænset deres rentefradragsret som følge af grænsen på 50.000 kroner og 100.000 kroner for par.

Det ældre ægtepar
Nogle boligejere har haft deres bolig i mange år og derved oparbejdet en stor friværdi. Enten fordi de har afdraget på deres gæld, eller fordi deres bolig er steget i værdi. Nedenfor har vi regnet på, hvad reduktionen i rentefradraget betyder, hvis der er tale om et ægtepar, der kun har en belåningsgrad på 50 procent. Det vil sige hvis de har et realkreditlån på halvdelen af deres boligs værdi og intet banklån.

Artiklen fortsætter under billedet
Ældre ægtepar

Beregningen viser, at de ældre boligejere får en væsentligt mindre regning end de unge boligejere, hvis de vel at mærke har oparbejdet noget friværdi. Er der tale om et hus til to millioner kroner, ligger regningen på 1.450 kroner om året, mens der er tale om en regning på 4.320 kroner, hvis boligen koster fem millioner kroner.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen