Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Realkredit: Plus til boligejere

Selv om Skattekommissionen vil sætte boligejernes rentefradrag ned, vil de fleste ende med et plus på bundlinjen. Det vurderer direktør i Realkreditforeningen.

Skattekommissionen vil beskære boligejernes rentefradrag fra 33 til 25 procent. Men tager man hele reformen under et, vil langt de fleste boligejere komme ud med et plus. Det vurderer direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen, som repræsenterer RealkreditDanmark og Nordea Kredit.

- For at nå det samfundsøkonomisk vigtige mål, bliver vi nødt til at se på helheden i forslaget og dermed på den samlede påvirkning af boligejerne, og her vil langt de fleste boligejere på trods af nedsættelsen af rentefradraget komme ud med et større rådighedsbeløb, siger Karsten Beltoft.

Han er dog opmærksom på, at der er tale om et følsomt emne for boligmarkedet, og timingen af en nedsættelse af værdien af rentefradraget er vigtig. Men han påpeger, at når der tales om en større skattereform, kan man ikke frede rentefradraget.

Karsten Beltoft finder det dog uforståeligt, at lejligheden ikke benyttes til at forenkle skattesystemet og indføre en symmetrisk.

/ritzau/

 




Markedet lige nu