Berlingske Business

Professor saver realkredit-udvalg over: Slet ikke nok

Finn Østrup.
Finn Østrup. Foto:

Opgaven til et nyt udvalg, der skal undersøge realkreditsektoren, kradser kun i overfladen, mener professor på CBS Finn Østrup. Realkreditsektoren bør kulegraves helt, fordi den har ændret sig markant, mener han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede inden det første møde er der krads kritik af erhvervsminister Troels Lund Poulsens (V) udvalgsarbejde om forholdene i realkreditsektoren. Udvalget er nedsat som følge af den storm af protester, som Nykreditkoncernens prisstigninger har medført.

Økonomiprofessor Finn Østrup fra CBS vurderer, at der er behov for en ordentlig kulegravning af branchen og de ændringer, den har gennemgået over de seneste 20-25 år. Han mener, at kommissoriet til udvalget kun kradser i overfladen på de problemstillinger, der har udløst arbejdet.

Nina Dietz Legind

»Jeg mener, at man burde lave en langt mere omfattende reform af realkreditsystemet. Det er ændret til ukendelighed over de sidste 25 år, og det trænger til en gennemgribende undersøgelse af for eksempel, hvorfor der ikke er mere konkurrence, og betydningen af at de er gået sammen med banker. På den måde er udvalget skuffende,« siger Finn Østrup.

Han savner dermed en bredere undersøgelse af, hvordan hele strukturen i den finansielle sektor har ændret sig - både i forhold til realkreditinstitutterne og andre brancher. Et af punkterne i udvalgets kommissorium er at se på konkurrencesituationen, og netop dette punkt hænger sammen med, hvordan finanssektoren generelt har organiseret sig, mener Finn Østrup.

EU-kommissær

»Se bare på hvordan ejendomsmæglere indgår i samme finansielle koncerner som realkreditinstitutter. Hvis de var uafhængige, så var der mulighed for, at kunderne kunne få uafhængige rådgivere, der kunne søge efter de bedste og billigste muligheder. Det er fuldstændig vanvittigt, at mæglere ejes af realkreditinstitutter. Jeg tvivler også på, at det er en god ide for konkurrencen, at banker og realkreditinstituter er gået sammen,« siger han.

Det seneste eksempel på udviklingen og det, der har udløst udvalgsarbejdet, er Nykredits planer for en børsnotering samt de medfølgende prisstigninger. De har udløst en proteststorm blandt kunderne. Men Finn Østrup er mere optaget af princippet i, at børsplanerne vil gøre Foreningen Nykredit til aktionær i det børsnoterede firma, der leverer lån til foreningens medlemmer.

Jeg ville gøre det igen - 1

»Det er jo fuldstændig paradoksalt, at Nykredit skal ejes af en forening, hvis medlemmerne låner penge, når Nykredit går ud med kampagner for at få folk til at låne flere penge. Det er ikke i medlemmerns interesser. De har interesse i at få så billige lån som muligt og ikke at blive overtalt til at låne så meget som muligt,« siger Finn Østrup.

Kunderne i realkreditselskaberne er i udvalget primært repræsenteret af DI-direktør Tine Roed og Forbrugerrådets seniorøkonom Morten Bruun Pedersen. Tine Roed, som også repræsenterer landbruget, er tilfreds med kommissoriet.

nykredit

»Det er et utroligt vigtigt arbejde, fordi både borgere og virksomheder er afhængige af at få finansieret deres boliger og virksomheder. Så jeg er glad for, at der skal laves en række analyser blandt andet af, om der sker en overimplementering af reglerne - og om vi dermed stiller for høje krav til den finansielle sektor,« siger hun.

Tine Roed mener, at udvalget undervejs kan tage flere emner op, hvis det bliver nødvendigt. Og hun forventer, at der kommer konkrete lovændringer ud af arbejdet - afhængigt af hvad udvalgets anslyser viser.

nykredit

»I det omfang analyserne viser, at der er behov for det, så tror jeg, at der kommer lovændringer ud af det. Det kunne for eksempel være angående overimplementering,« siger hun.

Udvalget skal ledes af formand Nina Dietz Legind, professor på Syddansk Universitet, og de fem områder, det skal undersøge, er følgende:

  • Belyse konsekvenser for realkredittens kapitalomkostninger og bidragssatser af kommende skærpede kapitalkrav samt markedskrav (ratingbureauer).
  • Identificere områder hvor der nationalt er stillet supplerende krav til realkreditinstitutter og vurdere mulighederne for forenklinger af reglerne, herunder mulig overimplementering af EUdirektiver.
  • Vurdere tilsynspraksis på området og lovgivningen bag denne.
  • Belyse udviklingen i rente, bidragssatserne og de samlede omkostninger fordelt på forskellige lånetyper og institutter og foretage en international sammenligning på området.
  • Beskrive kundernes omkostninger i forbindelse med skift af realkreditinstitut og vurdere, om disse udgør en barriere for kundernes mulighed for at skifte realkreditinstitut. I den forbindelse ses på indfrielsesmodeller og -vilkår mellem realkreditlån og pengeinstitutters prioritetslån, og der sammenlignes hvor relevant med boliglån i udlandet.
  • Vurdere om der er behov for at ændringer i god skik reglerne eller andre forbrugerbeskyttelsesregler under hensyntagen til boligkreditdirektivet

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen