Del : SMS
Berlingske Business

Priserne på boliglån varierer voldsomt

pix-realkredit
Foto:

Der kan tjenes tykt på at vælge det billigste realkreditselskab - nye prisstigninger giver markante forskelle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er mere nødvendigt end nogensinde at være vaks som forbruger, når man optager realkreditlån. Realkreditinstitutterne har sagt farvel til de traditionelle og gennemskuelige lånetyper, og nu er priserne også vidt forskellige.

Ifølge en analyse, som Mybanker har udarbejdet for Berlingske Business, kan der for helt enslydende lån være en forskel på 57 procent fra det billigste til det dyreste. Det svarer på et lån på 1,6 million kroner til 7.301 kroner om året. I hele lånets løbetid bliver den samlede overpris for det dyreste lån knap 220.000 kroner.

Over en bred kam har prisstigningerne gjort det markant dyrere at vælge afdragsfrihed og variabel rente, mens det i enkelte tilfælde er blevet billigere at tage et traditionelt fastforrentet lån med afdrag.

"Fra at der var relativt små forskelle i markedet før sommerferien, så er der nu store forskelle i priserne. Det giver et stort behov for, at kunderne sætter sig ind i tingene, hvor det tidligere var lidt ligegyldigt, hvilket realkreditselskab de valgte. Nu er lånene forskellige, og den øvrige privatøkonomi spiller mere ind," konkluderer partner og direktør i Mybanker John Norden.

Han påpeger, at det øger kravene til den rådgivning, kunderne bør have, og Mybanker arbejder intensivt for at få en beregner klar til forbrugerne i en ruf. 

"Jeg tror ikke, at den gennemsnitlige boligkøber selv kan gennemskue det mere. Så for os er det blevet et vigtigt marked, hvor det tidligere var lidt ligegyldigt. Men nu er der et solcelleanlæg til forskel på priserne," siger han. Prisstigningerne er sket på den synlige bidragssats, som fremgår af den månedlige opgørelse f.eks. på boligejerens betalingsservice, samt på den såkaldte kursskæring, som er en luns af lånet, som realkreditselskabet beregner til sig selv ved refinansiering af flekslån.

Afdelingschef Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet mener, at der politisk burde holdes nøjere øje med priserne på realkreditlån.

"Man kunne godt kigge på, om vi har et tilstrækkeligt regelgrundlag, når det drejer sig om bidragssatser. Man kunne jo kræve dokumentation for omkostninger, der retfærdiggør stigninger i bidragssatserne. Det bliver jo dobbelt indviklet, hvis man vælger det billigste og så ser satserne blive hævet et halvt år efter," siger han.


Mybanker har sammenregnet både bidragene og kursskæringerne i en omkostningsprocent, som i to ud af de fire tilfælde gør Danske Banks Realkredit Danmark, RD, til det dyreste selskab.

"I nogle ligger vi højt, og i andre ligger vi lavere. Grunden til, at vi hæver priserne, er, at prisen på kapital og behovet er steget," siger adm. direktør i RD, Carsten Nøddebo. Han mener, at det kan ændre billedet, hvis kursen på de forskellige realkreditinstitutters obligationer regnes med. F.eks. har obligationer udstedt af BRFkredit i nogle tilfælde opnået dårligere kurser ved refinansieringsauktioner end andre. Men det er ifølge Mybanker ikke en størrelsesorden, der rykker afgørende på regnestykket.

Ifølge Carsten Nøddebo kommer RD til at tjene mere på grund af prisstigningerne.

"Men det afhænger i høj grad af kundernes adfærd. Vi har brug for at konsolidere os i forhold til de nye kapitalregler, og så vil vi gerne give et incitament til at flytte over i fast rente samt til at betale afdrag," siger han. Nordea Kredit kommer i et enkelt tilfælde med årlig rentetilpasning på lånet og afdragsbetaling dyrest ud af sammenligningen, når koncernens prisstigninger er trådt i kraft den 1. januar.

"Bidragsstrukturen afspejler sammenhængen mellem kundens pris og Nordeas risiko og omkostninger – herunder kapital- og sikkerhedsstillelsesomkostninger. Det, synes vi, er mest fair. Vores priser afspejler, at der er en større risiko forbundet med en høj belåningsgrad, afdragsfrihed og mange rentetilpasninger," siger Anders Jensen, Nordeas danske bankdirektør.

Han oplyser, at kravene fra de såkaldte ratingbureauer, hvis karakterer blandt andet betyder noget for prisen på Nordeas realkreditobligationer, er steget gennem de seneste år.

"Helt konkret er det supplerende krav til sikkerhed fra ratingbureauerne næsten tredoblet siden 1. kvartal 2011," siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere