Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pengekalender 14: Byt dig til en billig ferie

Hvis feriebudgettet skal holdes nede, kan det være en god ide at bytte bolig i ferien.

1 Kommentar

En lejlighed i Barcelona eller et hus i Irland kan være rammen om en billig ferie i udlandet, hvis du er villig til at lade en anden familie bruge din bolig i samme periode.

Man kan via en stribe hjemmesider få kontakt til andre familier, der også har lyst til gratis tag over hovedet i en ferie. Og det kan begge parter få en række åbenlyse fordele af:

Ferien vil kun koste transport og lommepenge, en privat bolig i et almindeligt kvarter kan give en mere spændende ferieoplevelse end en feriebolig, den anden families bolig vil ofte være mere rummelig og bedre udstyret end i en feriebolig med f. eks. vaskemaskine, legetøj til børnene og måske endda bil og cykel, og ens egen bolig bliver passet i ferien med mindre risiko for indbrud.

Nogle af hjemmesiderne kræver et mindre gebyr eller et medlemskab for at se kontaktinformationer. Men det giver omvendt også en vis sikkerhed for, at der er seriøse mennesker i den anden ende af byttehandlen. I den sammenhæng skal man i øvrigt være sikker på, at forsikringen dækker hjem, indbo og eventuelt bil, der benyttes af den anden familie.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Couchsurfing

Er man en eller to der er ude og rejse, og bliver man kun 1-3 nætter hvert sted, ja så kan man med fordel benytte couchsurfing.com Her kan finde steder i hele verden hvor man kan overnatte, det kan være alt fra en madras på gulvet til gæsteværelse i luksusudgaven

Man kan planlægge i god tid, eller kontakte folk dagen i forvejen.

Her behøver man ikke stille sin egen bolig til rådighed, og inde på siden kan man læse andres anbefalinger om den person man vil overnatte hos. Man opfordrer også til at man selv gør det samme, så det kommer andre tilgode.

har selv haft 3 hold boende, kan varmt anbefales.




Markedet lige nu