Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Opsigelsesfrist på fredag: Kan være sidste chance for at skifte til populært lån

Bolig
Fredag er sidste frist, hvis man skal nå at ændre sit boliglån i denne omgang. Foto:

Konverteringsvinduet står atter åbent for boligejere med fastforrentede lån til tre procent eller over, ligesom dem med rentetilpasningslån, der udløber til juli, med fordel kan få regnet på, om det er nu, de skal gå i fast rente.

For mange boligejere kan fredag være sidste udkald, hvis de vil nå at have fingrende i et fastforrentet 30-årigt to procent-lån til en attraktiv kurs.

»Der er flere forhold i det. For det første er det et godt tidspunkt, fordi opsigelsesfristen er lige om hjørnet – både for dem med fastforrentede lån med en højere rente og dem med rentetilpasningslån,« siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit.

Ny app - Accurat

Det gælder eksempelvis de omkring 11.500 private boligejere med et rentetilpasningslån i Nykredit eller Totalkredit, der udløber per 1. juli.

»For en del af de boligejere, der står over for en rentetilpasning, er det flere år siden, at de sidst har taget stilling til deres lån. Især for dem med F5-lån er der sket rigtig meget med renten,« siger seniorøkonom Jeppe Borre fra Nykredit.

Dengang lå renten på et F5-lån på omkring 1,85 procent. Med andre ord kan man i dag få et 30-årigt obligationslån til næsten samme rente som et F5-lån for fem år siden – og nyde godt af de fordele, der er forbundet med at have fast frem for variabel rente på sit lån.

Netop det ekstremt lave renteniveau har gennem en længere periode fået en del boligejere til at sadle om og gå i fast rente.

Mandag: bolig
For abonnenter LÆS MERE : Hemmelig ændring koster boligejere dyrt

»Der har været en tendens til, at en del af dem med lidt længere rentebindinger på deres rentetilpasningslån har valgt at skifte over i fast rente. Den tendens forventer vi vil fortsætte,« siger Jeppe Borre.

Men også låntagere med en fast rente på tre procent eller højere kan med fordel overveje at benytte sig af det konverteringsvindue, der står åbent netop nu, lyder opfordringen fra både Jeppe Borre og Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Andelsbolig

Ifølge Nykredits beregninger kan en boligejer med et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag på en million kroner opnå en ydelsesbesparelse efter skat på 80 kroner om måneden ved at konvertere fra tre procent i rente til to procent . Over hele lånets løbetid løber det op i omkring 70.000 kroner efter skat. Samtidig øges afdraget hver måned med 450 kroner.

Har man et 3,5 procent-lån, bliver ydelsen 240 kroner lavere efter skat – svarende til en samlet ydelsesbesparelse på 136.000 kroner.

I en kommentar påpeger Christian Hilligsøe Heinig, at rigtig mange allerede har udnyttet muligheden for at nedkonvertere til en lavere rente, men at der stadig er en del, som bør overveje muligheden.

Fastforrentet lån til 2,5 procent uden afdrag tæt på at lukke.

»Nogle har sikkert ikke været interesseret, fordi de overvejer snarlig flytning eller lånet er for lille til, at det kan betale sig, da der også er omkostninger forbundet med en konvertering. Når det er sagt, er der desværre også en del låntagere, som ikke har sat sig ordentligt ind i deres muligheder for at optimere deres realkreditlån og dermed også den private økonomi,« skriver han.

Derfor opfordrer han alle med en rente på tre procent eller over at få foretaget et ”servicetjek” af deres lån og konverteringsmuligheder.

Et andet argument for at »slå til nu« er, at de nuværende obligationsserier bag to procent-lånene (2047-serien) udløber ved udgangen af august. Det er normal praksis, at der skiftes ud i serierne hvert tredje år, men det er en fordyrende omstændighed for låntagerne.

»Set med boligejernes øjne falder kursen med 1,5 kurspoint fra den ene dag til den anden alene på baggrund af, at vi skifter obligationsserie. Ved et lån på en million kroner betyder en forskel på 1,5 kurspoint, at det bliver omkring 15.000 kroner at optage nye to procent lån i forhold til det nuværende,« forklarer Jeppe Borre.

Danskernes samlede realkreditudlån stiger

Man skal dog ikke fortvivle, hvis man forpasser muligheden for at opsige sit lån fredag. Det er altid muligt at foretage en straksindfrielse af et fastforrentet lån, men det koster såkaldte differencerenter. Derfor er det som regel en fordel at opsige lånet så tæt som muligt på en af de typisk fire årlige opsigelsesfrister.

Boligejere med fastforrentede lån når dermed også at få chancen én gang til ved fristen ultimo juli, inden 2047-serien bliver taget ned fra realkredittens hylder. Jeppe Borre ser dog ingen grund til at vente, hvis man allerede på nuværende tidspunkt ser en fordel i at konvertere til to procent-lånet.

Selvom kurserne har taget et hop ned som reaktion på valget i Frankrig, er kursen på et fatsforrentet to procent-lån med afdrag stadig på omkring 97,5, mens varianten uden afdrag ligger omkring kurs 96.

Huse

»Vi ved ikke, om det stadig er attraktivt til sommer. Det kan sagtens være, at kurserne ser helt anderledes ud til den tid, og vi ved fra tidligere, at det kan gå stærkt,« siger Jeppe Borre med henvisning til, at kurserne på to procent-lånet i foråret 2015 faldt med ni procentpoint på bare halvanden måned.

Hvis man ikke tør risikere stå i den situation, kan man kurssikre sit lån, så man mod betaling låser kursen fast på det nuværende niveau.

»En fastkurs frem til 1. juli koster i omegnen af 0,55 kurspoint. Det kan vise sig at være givet godt ud, hvis kursen falder med mere end de i omegnen af 0,55 kurspoint. Det er ikke sikkert, at det sker, og kursen kan også stige, men det er på ingen måde noget, jeg vil anbefale at jagte,« siger Jeppe Borre.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen