Del : SMS
Berlingske Business

Nyt vurderingssystem kan udløse massive skattestigninger

boliglån
Flere økonomer mener, at det nye system, der skal gælde fra 2019 for boliger, sandsynligvis vil medføre, at værdiansættelsen af grunde vil stige endnu mere oven i de massive stigninger, som boligejere især i hovedstadsområdet og Nordsjælland har oplevet. Foto:

Boligejere venter i spænding på det kommende system til at ansætte værdien af grunde og ejendomme, som skatten beregnes af. Men siden hele systemet blev indefrosset, er priserne eksploderet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der slipper tilsyneladende intet ud om det kommende system til vurdering af danske ejendomme, som cirka 70 ansatte i Skatteministeriet er i fuld gang med at skrue sammen. Hverken økonomer eller politikere med skat som speciale ved noget om, hvordan det kommer til at se ud, efter Rigsrevisionens sønderlemmende kritik af det gamle system gjorde det nødvendigt at lave et nyt.

Grundskylden stiger i de kommende år

Men ifølge flere økonomer vil det nye system, der skal gælde fra 2019 for boliger, sandsynligvis medføre, at værdiansættelsen af grunde vil stige endnu mere oven i de massive stigninger, som boligejere især i hovedstadsområdet og Nordsjælland har oplevet. Ifølge helt nye beregninger af de konkrete grundskyldsbetalinger fra næste år er grundskylden i Rudersdal steget med 81 procent siden 2007. Men den fulde stigning er langtfra indfaset endnu, fordi det særlige skatteloft begrænser den årlige stigning til højst syv procent.

»En ny vurdering vil helt givet være højere end den nuværende i gennemsnit. Den gældende vurdering er 2011-vurderingen minus 2,5 procent, så det er klart, at grunde er mere værd i dag og vil være endnu mere værd i 2017. Så mit bud er, at der kommer en stigning i grundskylden. Men det er et politisk valg,« siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen, som har beregnet de kommende års stigninger i grundskylden ud fra de nuværende retningslinjer.

Når grundskyldens beløb kun må stige med syv procent om året, indfases skatten gradvist på den reelle prisudvikling i de områder af landet, der har oplevet prisstigninger over de seneste år. I forhold til de gældende vurderinger skal værdien på parcelhuse på landsplan stige med 9,6 procent bare med de nuværende priser, og stigningen i den rene grundværdi er efter Las Olsens vurdering større. I Københavns Kommune er gabet langt større med et efterslæb i den gældende vurdering på 27,6 procent i forhold til de nuværende priser.


Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.

24BUSFlyttemand.jpg

Politisk slagsmål

Men loftet over de årlige stigninger i grundskylden medfører, at det vil tage mindst fire år, før en prisstigning på 30 procent slår fuldt igennem i grundskylden.

Ifølge professor i boligfinansiering ved Syddansk Universitet Morten Skak vil der dog være så mange boligejere, der ikke kan holde til så kraftige skattestigninger, at det vil skabe politisk uro.

»Der vil da være nogle, der ikke kan holde til stigninger svarende til de reelle prisstigninger – også selv om der er muligheder for at indfryse grundskylden for pensionister. Der vil komme et politisk slagsmål om det, og hvis det bliver voldsomt, så er sandsynligheden for en overgangsordning større,« siger Morten Skak.

Ladefoged

Han vurderer også, at politikerne er nødt til at være opmærksomme på det offentliges indtægt på ejendomsskatterne, som alene for grundskyldens vedkommende i 2014 udgjorde 23,5 mia. kroner, mens den for 2015 forventes at indbringe 1,2 mia. kr. mere.

»Man vil se meget på provenuerne, og hvis der kommer et meget stort provenu i forhold til det nuværende, så stiger sandsynligheden også for, at der kommer en overgangsordning,« siger han.

Skatteordfører for Venstre, Louise Schack Elholm, har som de øvrige skatteordførere, Berlingske Business har talt med, ingen viden om det nye system.

»Vi ved ikke noget om det nye system, og det er for tidligt at sige, om det nye system kommer til at medføre højere ejendomsskatter. Men jeg står tvivlende over for det,« siger hun.

Blandt økonomerne er der en vis uenighed om, hvordan et nyt vurderingssystem til ejendomme bør skrues sammen. Der er dog enighed om, at det gamle system var kompliceret, og at det var en af årsagerne til, at det fejlede.

Morten Skak argumenterer for helt at fjerne grundskylden.


Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.

Væk fra grundskyld

»Man bør gå væk fra at beskatte grundværdien og beskatte ud fra den samlede ejendomsværdi. Det er en komplikation at beskatte grundværdien separat,« siger han.

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen påpeger, at det rejser problemet med skævvridning af beskatningen mellem forskellige boligtyper.

»Hvis du ændrede systemet til en skat af bygning og grund med samme sats, så ville det skævvride skatten og ramme lejlighederne hårdt. Omvendt ville det give en kapitalgevinst til nogle af villaejerne,« siger han.

Pape

Men han påpeger også, at man med det nuværende system bare kunne vurdere grundværdien i en lejlighed mere realistisk samt indføre flere knæk, der øger beskatningen i takt med værdien af boligerne, hvis politikerne med det nye system vil forfølge delmålet, at en ny boligskat skal være med til at stabilisere prisudviklingen – og dermed hæmme opbygningen af boligbobler.

»Hvis vi ser bort fra skattestoppet, så er der ikke noget til hinder for, at man gav den et knæk mere, så man fik et ved 1,5, 2,5 eller 3 mio. kroner. Det var en mulighed, hvis man ville bremse lidt op,« siger han.

Både Las Olsen og flere af skatteordførerne undrer sig over, at arbejdet med det nye skattesystem ikke er længere fremme.

»I 2019 sker der noget, der er langt mere vidtgående, end at grundskylden stiger. De skal jo forsøge at lave et nyt princip for vurdering, og det kan få ekstremt stor betydning for økonomien i en masse danske husholdninger.

Det er mærkeligt, at man ingen idé har om det på nuværende tidspunkt,« siger Las Olsen.

Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen har heller ikke hørt noget om principperne i det kommende system.

»Jeg kan ikke fortælle dig, hvornår eller hvordan det nye system bliver, fordi regeringen ikke har spillet ud med det endnu – selv om de burde have gjort det på nuværende tidspunkt,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere