Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nykredit skal forklare prisstigning

Konkurrencestyrelsen undesøger, om Nykredits forhøjelse af prisen på realkreditlån, det såkaldte administrationsbidrag, er i strid med tidligere løfter.

Nykredit bryder muligvis sit eget løfte, når selskabet fra 1. april begynder at sætte prisen på realkreditlån, såkaldte administrationsbidrag, op for både nye og eksisterende realkreditlån.

Det oplyser Konkurrencestyrelsen, som påpeger, at Nykredit selv i forbindelse med overtagelsen af Totalkredit i 2003 afgav dette løfte: "I forbindelse med fusionens gennemførelse nedsættes bidraget for nye lån til kernekunder i Nykredit Realkredit A/S til 0,5 procent ved fuld belåning."

Nu skriver Konkurrencestyrelsen i en pressemeddelelse, at prisforhøjelserne kan "være i strid med tilsagnet fra 2003." Og derfor har styrelsen bedt Nykredit om en forklaring.

Når Nykredit er kommet med en redegørelse, vil styrelse vurdere sagen og evt. forelægge den for Konkurrencerådet, som har magt til at bede Nykredit om at rette ind.

Når en virksomhed har afgivet tilsagn i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af en fusion, så er den bindende for virksomheden. Og kun hvis markedsforholdene har ændret sig væsentligt, kan Konkurrencestyrelsen løse en virksomhed fra dens tilsagn.

"Tilsagn kan kun ændres, hvis Konkurrencestyrelsen eller Konkurrencerådet træffer afgørelse herom," skiver styrelsen.

 




Markedet lige nu