Del : SMS
Berlingske Business

Nykredit-rebeller tabte slaget i Roskilde

Nykredit repræsentantskabsvalg i Roskilde
Onsdag d. 9 marts 2016 afholdtes det sidste og afgørende repræsentantskabsvalg i Nykredit ved Comwell i Roskilde. Her næstformand i Foreningen Nykredit, Nina Smith. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2016) Foto:

På de to foregående dages valg til Nykredits repræsentantskab fik modstandere af den planlagte børsnotering først medvind og derefter modvind. De udgør foreløbig et meget lille mindretal, men arbejdet for at forhindre en børsnotering af det sidste foreningsbaserede realkreditselskab fortsætter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forsøget på at forpurre Nykredits børsnotering led et tilbageslag i Roskilde onsdag aften, da ikke en eneste af de opstillede kritiske kandidater blev valgt ind i realkreditkæmpens repræsentantskab.

10BUSPix-Nina-Smith-181913.jpg

Nykredits ledelse repræsenteret af Nina Smith blev ellers mødt med protester, da hun ankom til Comwell Hotel uden for Roskilde, hvor det andet valg i denne omgang om udskiftninger i Nykredits repræsentantskab fandt sted. Foran hotelindgangen var omkring 30 personer mødt op i kulden forud for valget, og et af formiddagsbladene havde som en gimmick opstillet en kaffevogn i tusmørket, hvor kunderne varmede sig med en kop kaffe.

08BUSMichael-Rasmussen-med-.jpg

Mange af de fremmødte var fra gruppen »Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit«, og for de fleste var det første gang, de mødte op til sådan en form for valg. To personer stod også klar med med et »Gebyrgrib-banner«, men Nina Smith undgik kunderne udenfor.

Derimod mødte hun en flok journalister, inden hun gik ind i en tætpakkede sal med omkring 150 personer.

Bag en del af de massive og landsdækkende protester står græsrodsbevægelsen Consum, der arbejder upolitisk for bedre vilkår for Danmarks forbrugere. Og det er Consum, der har leveret de opstillede uafhængige kandidater til repræsentantskabet i et forsøg på først og fremmest at stoppe børsnoteringen og dernæst at skabe bedre og mere gennemsigtige forhold for boligejere, der tager lån i Nykreditkoncernen og dens datteselskab Totalkredit. Normalt er kandidaterne udpeget af bestyrelsen.

Sydbank får ja af Diba-aktionærer til aktiekøb

Genoplivning af medlemsdemokratiet

En af kritikerne, der opstillede til repræsentantskabet, var Consum-stifter Rasmus Visby, og han indledte med at motivere sin opstilling.

»Consum har målrettet arbejdet for at genoplive et uddøende medlemsdemokrati i Foreningen Nykredit. Jeg tror på Nykredit, jeg tror på et kundestyret Nykredit, jeg tror på, at Nykredit vil blive styrket af et reelt medlemsdemokrati. I disse uger ser vi resultatet af, hvad der sker, når historier om det kundestyrede Nykredit ikke stemmer overens med det, den enkelte kunde oplever. Jeg tror på, at Nykredit vil få de mest trofaste og loyale kunder, hvis de får lov til at tage ejerskab for deres foreningsejede virksomhed.«

Men det var altså ikke nok til at blive valgt. Derimod blev blev seks repræsentanter for Consum tirsdag aften indvalgt til repræsentantskabet.

Nykredit

Kritikere får det svært

En af hovedkræfterne og medlem af bestyrelsen i Consum, den mangeårige realkreditrådgiver Søren Ejlertsen fra Realråd, er klar over, at de få uafhængigt valgte medlemmer af repræsentantskabet er på en hård opgave. De kommer til at udgøre seks medlemmer ud af 104 i Nykredits repræsentantskab. Dermed er de langtfra at kunne stemme deres holdninger igennem.

»Men de kan jo tage fat i medlemmerne i repræsentantskabet én for én og virkelig gøre opmærksom på, at de banklån, som de alle sammen kommer og tilbyder nu, og som Nykredit også ender med at levere, er på helt andre vilkår end rigtige realkreditlån,« siger søren Ejlertsen.

Nykredit hovedkontor

Han peger især på, at banklån til forskel fra realkreditlån kan siges op af banken, ligesom betingelser og renter fastsættes individuelt af banken.
Desuden peger han på, at Danmark med Nykredits børsnotering er ved at gøre endeligt op med det oprindelige realkreditsystem, hvor låntagerne sikrede hinanden ved at indbetale til en fælles reservefond, der løbende blev betalt tilbage til boligejerne, når deres lån var betalt ud.

»Det er et system, som i Nykredits tilfælde har klaret sig godt i 165 år uden at være i krise,« siger han.

Satser på flere pladser

Consum sigter mod at få langt flere medlemmer af Nykredits repræsentantskab på de kommende valg til repræsentantskabet, der efter en særlig rullende model udskiftes hvert fjerde år.

»Næste år er der valg på Fyn og i 2018 er der valg i København. Consum skal være forberedt, og der står folk klar til at stille op,« siger Søren Ejlertsen.

Men det er et kapløb med tiden, for Nykredit sigter mod at blive børsnoteret inden for de kommende par år, og når først børsnoteringen er gennemført, er repræsentantskabets indflydelse begrænset, lige som Consums hovedformål med at søge indflydelse – at bremse en børsnotering – er blevet irrelevant.

Nykredits og Totalkredits forhøjede bidragssatser.

Tidligere bankdirektør og debatør Jørn Astrup Hansen medgiver, at de uafhængige medlemmer umiddelbart er for få til at kunne påvirke noget direkte.

»Men jeg tror, at valget og omstændighederne har givet ledelsen i Nykredit noget at tænke på. Ledelsen vil være mere opmærksom på græsrødderne. Hvis oppositionen kan fastholde momentum, så vil den inden længe sidde på halvdelen af pladserne i repræsentantskabet. Det er en udvikling, som ledelsen kun kan afværge ved at komme oppositionen i møde,« siger han.

Jørn Astrup Hansen er ikke sikker på, at Nykredit vil fortsætte sin kurs uændret mod en børsnotering.

Magtens arrogance

»Jeg er enig i, at man ikke kan sende en børsnotering til urafstemning. Men man bør ikke gennemføre en børsnotering, som vil føre til en omkalfatring af Nykredit, uden at medlemmerne får mulighed for at ytre sig. Det fik de ikke i februar. Vi var vidner til en opvisning i magtens arrogance. Nykredit antages at tjene kundernes interesser. Det var en voldsom provokation at lancere en børsnotering på den måde, det skete,« siger han.

Pelle

Men han tror grundlæggende heller ikke, at man kan have et lykkeligt ægteskab mellem foreningskapitalen og børskapitalen.

»Det er sin sag at tage en gammel medlems­ejet forening og børsnotere den. Ledelsen vil jo være forpligtet til at gå efter det højest mulige afkast, som medlemmerne kommer til at udrede. Det har de indset. TryghedsGruppen er eteksempel på, hvad der kommer ud af en sådan mesalliance,« siger han.

Endelig er der efter den tidligere bankdirektørs opfattelse et grundlæggende problem i Nykredits organisation, hvor bestyrelsen indtil valget tirsdag aften i Kolding havde udpeget repræsentantskabet, som til gengæld valgte bestyrelsen.

»Det giver et problem, når repræsentantskabet udpeges af bestyrelsen. Systemet er sygt, og man burde have gjort noget ved det i tide,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere